
Ny tendens spottet: På med slipset
Det er egentlig en tendens, som hører AW23-kollektionerne til, men den blomstrer i gadebilledet allerede nu, og du kan nemt hoppe med på den.
AfVi har spottet slips på flere indflydelsesrige personligheder i den seneste tid – herunder Jada som bar slips under sine optrædener til TV2 Echo Prisen og X-factor, og Mona Tougaard som var iført slips, da vi mødte hende til event med Le Labo. Der var også slips på banen i gadebilledet til den seneste modeuge i København, hvor Emili Sindlev bar et slips. Og noget tyder på, at der er konsensus blandt både Jada, Mona Tougaard og Emili Sindlev om, at slipset skal være multifarvet, og så skal det bindes med en klassisk slipseknude.
Pssssst
En lille sidebemærkning: Der er god grund til at investere i et slips, da Valentino havde en overdådig FW23-kollektion med massere af slips og preppy looks – det er altså ikke helt utænkeligt, at denne tendens kan blive det store nye i næste sæson.
Hvis du er helt hooked på slipset, har vi udvalgt nogle slips til dig nederst i artiklen.