©

Redaktøren har fundet forårets sejeste solbriller til 199 kroner

Foråret og sommeren byder (forhåbentlig) på masser af solrige dage, og derfor er et par fine solbriller et musthave. Costumes kommercielle redaktør, Clara Matz, har fundet sæsonens sejeste par på budget.

Jagten på de perfekte solbriller kan ofte være lidt af et projekt, da det kan være svært at vide, hvilken form og farve der passer bedst til netop dit ansigt – og hver sæson dukker der nye tendenser op, som du måske har lyst til at prøve af.

Er du til et par klassiske, sorte solbriller med lidt kant, har Costumes kommercielle redaktør, Clara Matz, dog fundet et fint par – og endda på budget, så du med lidt bedre samvittighed kan smide dem i tasken efter brug eller have med på strandturen.

"Jeg elsker H&M's nye sorte, cat eye-formede solbriller, som ikke kun beskytter mod solen, men også giver ens outfit lidt ekstra kant. De vil fungere godt til foråret stylet med en fed blazer og støvler, men er også perfekt med en farverig bikini til sommer," siger Clara Matz.