Så meget tjener dine online modefavoritter

Hvordan får modepigerne på Instagram råd til de dyre tasker, og hvor rig bliver man egentlig af at være blogger? Svaret vil nok give dig lyst til at skifte karriere – nu!

Man Repeller, The Blonde Salad og Pernille Teisbæk er stjerner på de sociale medier
© Wenn.com // Victor Jones

Hvert årti har sine it-girls. I 90’erne havde vi supermodellerne, som stadig præger modeverden, i 00’erne var det navne som Alexa Chung og evigt aktuelle Kate Moss, der var på alles læber – og i dag bliver modeller som Kendall Jenner og Gigi Hadid overhalet indenom af de nye stjerner på de sociale medier. Stjerner, som er blevet kendte på grund af deres massive antal følgere på diverse sociale medier.

Men hvor meget kan man egentlig tjene på at bære den noget utraditionelle arbejdstitel ‘influencer’? En influencer er en person, der gennem en enorm fanskare på online platforme såsom Instagram, Snapchat og personlige blogs har muligheden for at nå og influere flere millioner mennesker.

29-årige Chiara Ferragni, som står bag bloggen The Blonde Salad, er netop en af de kvinder, der har opnået kendisstatus som følge af sin populære blog, Instagram- og Snapchat-profil. Chiara Ferragni har lige nu over seks milloner følgere på Instagram, men også Leandra Medine, der står bag bloggen Man Repeller, nyder godt af sin populære status på de sociale medier med over to millioner fans, der spændt følger med i hendes eksperimenterende tøjvalg.

Chiara Ferragni er kvinden bag The Blonde Salad, og er med sine 6.2 millioner følgere på Instagram en af de største stjerner på de sociale medier

wenn22968645

© Wenn.com

Smukke Chiara Ferragni er kvinden bag The Blonde Salad, og er med sine 6,2 millioner følgere på Instagram en af de største stjerner på de sociale medier

Bliver man rig af at være populær på de sociale medier?

Svaret er kort sagt – ja!

En influencer med over en million følgere på diverse sociale medier, kan gennemsnitligt kræve omkring 15.000 dollars fra en virksomhed for at lave et enkelt post om deres brand på Instagram. Det svarer til cirka 98.988 kroner for et enkelt Instagram-post!

Er du en lidt mindre influencer med omkring 25.000 til 100.000 følgere, kan du gennemsnitligt kræve omkring 2.000 dollars for at lave et sponsoret indlæg på Instagram, hvilket svarer til cirka 13.198 kroner.

For hvert ekstra link eller hashtag som influenceren inkluderer i sin tekst på Instagram, kan denne gennemsnitligt kræve 1.000 dollars og 500 dollars ekstra, hvilket svarer til 6.599 kroner for hvert inkluderet link og 3.299 kroner for hvert ekstra hashtag. Oftest går pengene ikke ubeskåret til den enkelte blogger, fordi han eller hun skal aflønne både fotografer, makeupartister og andre ansatte – men der er stadigvæk tale om mange penge, især hvis du tænker på, hvor mange post, der kan blive lagt op på en enkelt uge.

Tallene er beregnet på baggrund af oplysninger fra firmaet Fohr Card, som specialiserer sig i at skabe aftaler mellem brands og indflydelsesrige bloggere.

Hvis du har gået og undret dig over, hvordan alle de kvinder, du dagligt følger på Instagram, har råd til så mange dyre tasker, imens din månedlige indkomst på SU knap dækker andet end havregrød, så har du svaret her.