Sådan vasker du dit tøj uden at skade planeten

Kraftige programmer på vaskemaskinen, høje temperaturer, øjeblikkelig tørring – hvad nu, hvis du vaskede dit tøj mere skånsomt til gavn for dig selv og planeten?

158735907_231805411984601_7087580501050154025_n
© Philine Roepstorff

Hvordan vasker du dit tøj uden at skade planeten?

Det centrale i en beklædningsgenstands livscyklus – mellem dets fremstilling og dets genanvendelse – er også afgørende for produktets miljøpåvirkning. Fra vask til vask og tørring til tørring nedbrydes syntetiske fibre (polyester, nylon, elastan osv.), som herefter udleder deres mikrofibre (og dermed mikroplast) i spildevandet. Ligesom de kemiske midler der bruges i fremstillingsprocessen. I dag kommer 60% af mikroplasten i havene og oceanerne fra det tøj, som vi ejer. Ifølge eksperter afgiver fem kilo syntetiske stoffer i vaskemaskinen seks millioner mikrofibre ud i naturen.

Denne usynlige forurening er imidlertid kernen i alle bekymringerne i dag, da den er lige så skadelig for menneskers sundhed, som den er for havets økosystemer – og jo mere slidt tøjet er, jo flere mikropartikler bliver der frigivet.

Vaskemiddels indvirkning på miljøet
Alle de vaskemidler du kan finde hos diverse supermarkeder er stort set allesammen forurenende – også selvom de er mærket 'økologiske'. Der findes ofte giftige ingredienser i vaskemidler, som ikke er biologisk nedbrydelige – der er både tilsat silikoner, farvestoffer, blegemiddel og konserveringsmidler som blandt andet hjælper med at blødegøre tøjet og holde på den gule eller hvide farve. Men alle disse ingredienser er skadelige for miljøet, fordi de sætter sig i vores rør og i spildevandsnettet, og de kan ikke tilbageholdes af renseanslægget, så det ender til sidst i floder og vandløb: vaskemaskinen er altså en åben dør til havet.

Du tror måske, at det er nok at analysere fra A til Å på listen over ingredienser, der kan findes i de vaskemidler, som står på hylderne i dit lokale supermarked for at købe med dømmekraft og ren samvittighed, men det er ikke nok. Selve emballagen til vaskemidlerne har nemlig også en stor betydning for miljøet – den største synder er de små pods-kapsler, da plasten fra produktet er meget skadeligt for miljøet. Vil du vaske med renest samvittighed skal du gå efter fast vaskemiddel i papkasser – produktet er mindst skadeligt for miljøet og emballagen er nemmest at nedbryde.

Undgå også at vaske dit tøj for meget, og vask gerne på så lave grader som muligt – det er bedst for miljøet, for fibrene i dit tøj og for din hud. Du kan gøre din hud en stor tjeneste ved at undgå vaskemidler med meget syntetisk duft – parfumen i disse vaskemidler sætter sig ekstra godt fast i fibrene i dit tøj, og det er ikke særlig sundt for din hud. Kort sagt: 'less is more' når det kommer til vaskning af dit tøj.