Sådan ser du chik ud med stor mave

Mia er gravid i sjette måned og efterlyser tips til, hvordan hun ser fiks ud trods den store mave

20. november 2009 af Miss Costume

Hej Miss Costume

Håber, du kan hjælpe mig lidt. Jeg er den lykkelige situation, at jeg er gravid i sjette måned -maven er dog blevet så stor, at jeg ikke kan passe mit almindelige tøj. Det ventetøj, man kan få, synes jeg ikke rigtig om. Har du nogle ideer til, hvordan man kan se lidt fiks ud på trods af den store mave?

Venlig hilsen Mia

Miss Costume har i dagens anledning fået hjælp af sin søde kollega Costumes redaktionschef, Lea Østergaard Andersen, som ud over at være modeekspert også er gravid. Læs hendes tip her:

Kære Mia

Det vigtigste er, at der ikke er noget, der strammer på maven, men det er samtidig smart at sørge for at have lidt facon, så du ser gravid og ikke tøndet ud. A-formede kjoler fungerer bedst for mig - og så er jeg nok blevet mere sort end ellers. Orker ikke rigtig mine stormønstrede sager, men nu er det selvfølgelig også vinter. Til gengæld husker jeg altid at tage et par farvede accessories på, giver altså et friskt pift, også mentalt. Alfa og omega er at have noget, du føler dig både komfortabel og præsentabel i. Man bliver faktisk lidt søvnig af at se for sofahungrende ud. Men er du tosset, jeg går i flade sko. Vælg strømpebukser og trusser (okay, på et tidspunkt nærmer de sig underbuksestørrelse) et nummer eller to større end ellers. Og er der forskel på for og bag (ekstra stof til popo), kan du eventuelt vende dem om - så er der plads til maven. Og så giver lange sorte støvler dig noget længde, så du bliver strukket lidt ud.

Kærlig hilsen Lea Østergaard Andersen

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume 

Skriv til miss@costume.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste