Skal du giftes i år? 5 brudetrends, du bør kende
Skal du op ad kirkegulvet i år, eller er du blot begejstret for brudekjoler? Så burde du kaste et blik på sæsonens smukkeste brudetrends
AfHvis du er en af de heldige, som skal op ad kirkegulvet i år, er der en række spørgsmål at få styr på.
Du skal have tjek på gæstelisten– hvem kan I tillade jer at vælge fra?
Dernæst kommer valget af en location, som kan danne rammerne for det perfekte bryllup.
Alle disse spørgsmål falmer selvfølgelig ved siden af jagten på den helt rigtige brudekjole.
Asos har allerede præsenteret en række gode, budgetvenlige bud – og det samme har H&M Conscious Exclusive.
Men før du vælger kjolen til din store dag, skal du kende til 2016’s største brudetrends. Find dem på de næste sider.

Dybt nedringet
Om trenden: Dybe V-udskæringer er allerede populære på den røde løber, så det var nok forventeligt, at de også ville finde vej til brudekjoler.
Det afslørende look kræver en modig brud, men til gengæld kan du være sikker på, at folk sent vil glemme din bryllupsdag.
På billedet ses Reem Acra Spring 2016.

Lag på lag på lag
Om trenden: Prinsessekjoler er intet nyt i brudekjolernes verden, men tilføjelsen af ekstra lag har givet nyt liv til den klassiske trend.
På billedet ses Oscar de la Renta Spring 2016.

Suit up
Om trenden: Hvis du ikke er en kjolepige, så fortvivl ej – der er også en trend til dig.
Gå i stedet efter et stilrent, hvidt jakkesæt tilsat et par høje hæle.
På billedet ses Naeem Khan Spring 2016.

Kort og sødt
Om trenden: Når vi snakker kort i brudekjole regi, taler vi selvfølgelig om længden på ærmerne.
Korte ærmer hittede i designernes SS16-kollektioner, og varierede fra enkle og gennemsigtige til dekorative perleudsmykninger.
På billedet ses Reem Acra Spring 2016.

Kapper og slæb
Om trenden: Giv din kjole ekstra wow-factor med et langt slæb eller en elegant kappe i tyl og blonder – tilføjelsen af flere feminine materialer vil give selv den mest enkle kjole et prinsesse-twist.
På billedet ses Jenny Packham Spring 2016.
