Stjæl stilen fra Norges originale influencer

Den norske stylist, influencer og podcast-vært, Janka Polliani, er indbegrebet af farverig og personlig stil. Hun er "the grand (semi) old lady" af norsk mode - og hendes personlighed er ligeså farverig som stilen.

Polliani 2

Polliani 2

© Polliani

Janka Polliani er en af de allerførste (og allerstørste) influencers fra Norge, som efterfølgende har udklækket en hel generation af stilfulde instagramprofiler med stor international bevågenhed. Selvom Janka kan betragtes som en slags ukronet dronning blandt "det norske hold", er hun altid imødekommende, inkluderende og nysgerrig på nye strømninger og mennesker.

Men det er ikke kun Jankas personlighed, der sprudler af positivitet – det samme gør hendes stil, og hendes instagram kan nemt bruges som inspirationskilde, hvis du gerne vil give din garderobe en saltvandsindsprøtning af optimisme. Stilen er eklektisk. Det ene øjeblik styler hun en prinsessekjolen med chikke pumps og lige efter er det baggy jeans med sneakers. Derudover leverer Janka uventede og iøjnefaldende kombinationer af kontrastfulde elementer fra den klassike herregarderobe med ultra-feminine pieces. Der er fuld skrald på... men det er altid gennemtænkt og formfuldendt.