Det bedste streetstyle fra Paris
Bliv inspireret af de velklædte modeugegæster til Paris Fashion Week. Vi guider dig til at få stilen til efteråret
AfPFW
Modeugen i Paris er ovre, og spotlightet er slukket på de største catwalks. Selv de knitrende kameraer i storbyens gader er blevet stille. Det er allerede blevet tid til at se tilbage.
Vores streetstylefotograf, Victor Jones, har hver dag leveret smukke billeder til os, og her er nogle af vores favoritter fra modeugen i Paris. For os er moden i gadebilledet nemlig lige så inspirerende som den på catwalken. Se selv med her, og lad dig overbevise.

Denne oversize sweatshirt fra Acne er super cool. Brug den med et par skinny jeans og stramt opsat hår for et råt look.

Brug en statementjakke i stærke farver og nedton looket med accessories i brune nuancer, som Miroslava Duma gør det her.

Gør ligesom Elina Halimi og hop i et neutralt jumpsuit og cool sneakers. Pift outfittet op med en farverig pels om skuldrene.

Få et gennemført look ved at bruge et matchende sæt med print sammen med et par chunky herresko. Disse er fra Stella McCartney.

Et all black-look er både praktisk og fashionabelt. Få looket ved at bruge enkle og casual items, som den danske model Emma Oaks gør her.

Brug stærke farver for at pifte dit efterårslook op ligesom her, hvor den blå farve bliver brugt på både pelsfrakke og accessories.

Pift din grå t-shirt op med en cool nederdel med flæser og fede snit.

Gør ligesom modedronningen Anna Wintour og brug smukke mønstrer og statementhalskæder for at skabe spil i dit look.

Skab et råt look ved at bruge en rygsæk i læder samt en skindjakke med læderdetaljer og store lynlåse.

Anya Ziourova ser altid yndig ud. Gør som den russiske modedronning og pift din efterårsgarderobe op med matchende sæt i feminine farver. Fuldend looket med høje pumps og fint hårpynt.

Modeikonerne Anna Dello Russo og Giovanna Battaglia. Begge i fine kjoler i neopren og med stilede solbriller.

Brug dine sommerkjoler hele efteråret med en tætsiddende bluse under - byt selvfølgelig sandaler ud med sko eller støvler.

Armytendensen hitter denne sæson. Miks grønne nuancer i forskellige teksturer, som eksempelvis strik og læder, og gør looket feminint med et par pumps.

Vær ikke bange for at kombinere farver til efteråret. Gør som her og hold looket i nuancer af én farve og accessories i nuancer af en anden farve.

Dette look viser, at man nemt kan bruge sin crop top, selvom temperaturen falder. Få looket ved at bruge en blazer over toppen og et par højtaljede bukser til. Vi er forresten helt vilde med bæltetasken fra Chanel!

Smukke og fashionable models off duty i simple outfits med flotte detaljer og fine mønstre.

Ton din farverige kjole ned med et par rå støvler og en skindjakke over skuldrene.

Gør som Coco Rocha og gå all in med læder fra top til tå. Gør looket feminint ved at bruge en jakke med markeret talje og slids i nederdelen.

Et look med armygrønne farver kan hurtigt blive tungt. Gør ligesom Susie Bubbles og kombiner armygrønne items med en feminin kjole for et frisk og fint look.

Skab et feminint look med en volumiøs nederdel, lille clutch og høje pumps. Hvem sagde efterårsbryllup?

Hanneli Mustaparta i et feminint look. Brug en metallisk top til en lang nederdel med fine detaljer, og tilsæt en sølfarvet taske for at fuldende looket.

Få et råt og sporty look med ripped jeans, en læder T-shirt og de sejeste Chanel-sneakers.

Skab et casual og afslappet look med sneakers og strik. Sørg for at bruge items i lune materialer, som holder dig varm i efterårskulden.

De nude nuancer ses overalt i modebilledet. Skab et klassisk look og match dine nude fund med hvide - samt fine smykker og accessories.

Brug en oversize vest som kjole og pift looket op med farverige accessories.

Bryd det klassiske look med en bomberjakke i læder - og få så købt et par klassiske viddebukser. Vi er vilde med disse med brede nålestriber.

Kombiner en stram nederdel med sæsonens frynser med en casual T-shirt med print for et stilrigt look.

Topmodellen Hanne Gaby Odiele ser altid cool ud og er en streetstyledarling. Brug en oversize frakke med sjove detaljer over en nederdel og afslut looket med store søvler.

Elina Halimi holder sit fine sæt i samme farvenuancer, men bryder looket med sine røde solbriller og Valentino-stiletter - samt sin statementørering fra Louis Vuitton.

Miks det feminine med det sporty. Brug en rygsæk og en bomberjakke over en let og feminin kjole.

Leg med kontrasterne mellem det feminine og maskuline, som denne pige gør det med Vans og en chunky strik tilsat et bælte i taljen og en A-formet nederdel.

Et stort tørklæde kan give et frisk pust til din basisgarderobe ved at fæstne det med et bælte i taljen alla Burberry Prorsum AW14.

Gør som den danske topmodel, Kirstin Liljegren, og hold looket simpelt men cool med en bikerjakke, korte shorts og herreinspirerede sko.

Pift dit hverdagsoutfit op med opsigtsvækkende accessories. Denne pige gør det smukt med kæder på støvlerne, en pyramideformet taske i gennemsigtig plastik og orange, spejlblanke solbriller.

En A-formet midinederdel kan gøre selv den mest maskuline skjorte mere feminin. Læg også mærke til den cool bandana om håndleddet.

Endnu en dag til modeugen i Paris og endnu et par opsigtsvækkende look fra Giovanna Battaglia og Anna Dello Russo.

Væk opsigt på gaden med masser af detaljer og farver som Elina Halimi, og hop med på sæsonens helt store accessorytendens: den ene statementørering.

Miks tunge materialer som uld med en let skjorte for en fin kontrast i dit look.

Luksus møder gaden: Miks dyre items med rå styles fra din garderobe som tern og denim for et afslappet look.

Hanneli Mustaparta understreger her til Paris Fashion Week, at vi ikke er færdige med tendensen med matchende sæt. Dette er fra Acne Studios AW14-kollektion.

Miks naturens efterårspalette ind i dit outfit som bloggerne Pernille Teisbæk og Camille Charriere.

Pift dit herreinspirerede look med bukser og blazer op med lidt rødt på læberne.

Carine Roitfeld i solbriller, helt sort outfit og med den nyeste it-accesory i hånden: Iphone 6'eren.

Hop i et par fine og feminine prikker for at tilføje kant til et ellers simpelt look som Julia Sarr-Jamois.

En klassisk silhuet med et moderne print. Vær ikke bange for at lade din kjole være i mønstre og farver, men hold resten af dit look simpelt.

Direkte fra Acnes AW14-catwalk til gaden. Slidsen i nederdelen får den til at minde om de populære culottes. Ønsker du looket mere feminint, så tilsæt et par høje hæle, der giver ekstra længde til benene.

Denim, mesh og læder. Skab et girly rock 'n' roll look med små pink detaljer på dine mommy jeans og tilsæt en læderjakke samt en lille hæl.

Den smukke Giovanna Battaglia rocker denne bomberjakke - med et dansk flag øverst. Den inspirerer os til at sy patches på vores egen.

Coco Rocha med smukke pink læber og en feminin blondekjole. Den sorte clutch og de oversize solbriller giver looket lidt modspil.

Av en fin læderjakke! Der er mange detaljer på jakkerne denne sæson. Gå efter en variant med rygmærke eller forsøg dig selv med påsyning.

Smækbuksen lever endnu - til nogens glæde og andres skræk og rædsel. Brug den med kun en strop oppe (Bubber-style) og tilføj en fluffy, pastelfarvet strik.

Det er detaljen, der gør forskellen i de fleste look til modeugen. Vi er ret vilde med de små handsker, som disse fashionistaer bærer.

Brug dine flowy, lyse sommernederdel til efteråret med en lang, oversize strik til.

Chiara Ferragni i den smukkeste jakke (igen med pynt og påsyninger) og de fine Stella McCartney sko.

En dyb V-udskæringen er en stor tendens denne sæson (og den fortsætter til foråret). Find den på strikbluser, T-shirts og selvfølgelig på blazerjakken. Tak en fin blonde-bh under og du er klar til en aften i byen.

Match dine læber og dine accessories med dit outfit som her.

Chiara Ferragni i fint girly look, som kun brydes af de oversize, sorte solbriller.

Lag på lag på lag. Strik på strik på strik. Især Stella McCartney viste os på AW-catwalken, hvor cool det er med en striktaske bundet om en strikkjole. Få looket ved at bruge flere af dine strik sammen og tilføj gerne en bluse, bundet som halstørklæde, i halsen.

Nogle gange er en smuk kjole all you need.

Skru op for farverne med et suit i et oversize look. Husk de høje hæle!

Gør som Anya Ziourova og brug en cropped flæsetop til et par højtaljede bukser - du kan sagtens tage en stram rullekrave under den ærmeløse top til efteråret.

Der var masser af lynlåse på catwalken for denne sæson, og de er understreget fint og diskret i dette look - men det er nu tasken, der stjæler vores opmærksomhed.

Anna Dello Russo i et af hendes mange farvestrålende look.

Fjer er en af sæsonens største tendenser, og vi har set det hos både Céline, No.21, Prada og Chanel. Her vises de som en fin detalje på et stramt pencilskirt fra Dries Van Noten.

Den altid smukke Olivia Palermo. Gør som it-pigen og brug et oversize statementarmbånd uden på dit ærme.

Camelfarven er uungåelig denne sæson. Miks med sort og hvid for et rent look.

Og få så købt den strikkjole!
