Denne trend dominerer sommerens badetøjsmode

Og den beviser, at vintage igen igen præger moden.

Screen-Shot-2020-07-16-at-14.49.35
© Hanna Mw

Den nok største tendens i år indenfor badetøj er bikini- og badedragtsoverdelen i balconette-stil.

Overdelen bærer præg af, at bøjlens form og toppens sømme er tydeliggjorte, hvilket giver den en Bh-lignende karakter. Og så har den i høj grad referencer til retro- og vintage-inspirerede Bh-silhuetter, der giver den et særligt feminint og elegant udtryk.

Uanset om du er til bikinier eller foretrækker en badedragt, kan du få det med den feminine udskæring.

Hannah Stefansson gør brug af bikiniens retro-udtryk i sit look, hvor hun yderligere understreger et vintage-look ved at style sin bikinioverdel med et par højtaljede cremefarvede shorts og et fint tørklæde om håret.