Derfor er diversitet den største tendens lige nu
Der sker ting og sager på catwalken. Modehusene er begyndt at omfavne diversitet og høster roser for den nye alsidighed
Det er ikke længere nok at servere en forudsigelig topmodel eller kendis, når man som designer planlægger castet til sit næste modeshow eller image-kampagne. Selvom det nok sikrer en vis portion succes med et velkendt ansigt, høster modehusene lige nu også respekt og opmærksomhed, når de formår at tænke ud over det traditionelle skønhedsbegreb i modebranchen og favne bredt. Costumes moderedaktør Camilla Larsson kommenterer på tendensen.
Diversitet er for alvor blevet et buzzword, når der skal tænkes kommercielt i modebranchen. Længe har personlighed og det at skille sig ud spillet en rolle for tendenserne, der har tegnet modebilledet, og vi har med ro i modesindet kunnet klæde os både glamourøst, bohemet, eklektisk, urbant og minimalistisk på. Alt har været acceptabelt længe, og det er derfor ikke i tøjet, vi ser den nye hyldest til mangfoldighed. Derimod har modebranchen rettet opmærksomheden mod skønhedsidealet, hvor vi ser en større diversitet, når det gælder hudfarve, kropstype, træk og alder. Det har været undervejs et par gange før, men lader for alvor til at have fået tag nu. Historisk set har hvert årti eller epoke været defineret af sin tids skønhedsbegreb. Vi kender 20’ernes androgyne kvindeideal, 50’ernes kurvede bud på samme og de sporty og trænede powerkvinder fra 80’erne. Men det, der sker i modebilledet lige nu, gør op med tanken om at ophøje én særlig måde at se ud på. Vi behøver ikke længere at ligne hinanden.
Balenciaga, Vetements og Gucci har længe været bannerførere i ‘kurateringen’ af modeller i deres kampagner og modeshows, hvor selve castingprocessen af og til i bogstaveligste forstand er foregået på gaden. Men også mindre modehuse som Maryam Nassir Zadeh, Ellery og Eckhaus Latta og mærker som Freya Dalsjø tilslutter sig tendensen, hvor diversitet er i fokus. The Row bruger i sin cruise 2019-kollektion 90’er-modelikonet Georgina Grenville, Inwear har netop afsløret valget af sit næste ansigt, Vivien Solari, der ud over sin titel som model også er 39 år. Der er ikke ændret noget ved hendes udseende på de første imagebilleder af hende – en bevidst strategi der gør op med det perfekte skønhedsideal. Det samme gælder, når den amerikanske designer Maryam Nassir Zadeh viser sin kollektion på en skare af veninder og personlige muser. Når undertøjsmærket Baserange bruger kvinder med alle slags former og ikke fremstiller dem hverken poserende eller på anden måde forsøger at forskønne dem unaturligt. Når Wood Wood lader husets PR-ansvarlige, Annika Agerled, blende ind blandt modellerne i sin webshop. Eller når ejerne af vintagebutikker som Jérôme Vintage, Studio Travel og Lucia Zolea anvender sig selv eller deres personale til at vise butikkernes tøj på deres Instagramprofiler.
Modebranchens skærpede interesse for at anerkende og tilslutte sig et mangfoldigt skønhedsideal kan tolkes som en reaktion på vores digitale virkelighed, hvor simple værktøjer gør det muligt at skabe overperfekte fremstillinger af os selv og vores tilværelse. Det ufejlbare er ikke længere uopnåeligt – eller det er måske blevet gennemskueligt og forudsigeligt. Kedeligt. Gennemsnitligt. Og derfor søger vi det unikke endnu mere.
En anden forklaring kunne være det helt store verdensbillede, hvor tiden blandt andet er karakteriseret ved flygtningestrømme og kønsdebat og Vesten over for den tredje verden – alle store emner hvis betydning i en stadig mere globaliseret verden viser, at vi er nødt til at omfavne og bør se på vores forskelligheder som noget positivt.
