Disse ikoniske slingbacks er tilbage

Og nu behøver du ikke at gå på flere timers genbrugsjagt for at få fat i det helt rigtige par.

Chanel PAP FW 2022Paris Fashion Week February 2022

Chanel PAP FW 2022Paris Fashion Week February 2022

© Anna Stokland

Slingback er en klassiker, der er blevet båret at flere stillikoner gennem (mode)historien, og som så dagens lys for første gang i 1940'erne. Men denne gang er det den spidse model, der har indtaget modebilledet.

En smuk og spids slingback vil være der for dig, når pumps føles for formelle og sandaler for nøgne, når din pedicure er for gammel, eller længden på dine bukser kræver en spids snude. Det fantastiske ved en spids slingback er, at den giver et udtryk af smallere fødder og længere ben.

Uanset om det er en moderne eller klassisk model, er den spidse slingback kommet for at blive, og det er den perfekte sko til at give dine fødder endnu en sæson med en lukket tå. Længe har du kun kunne få fat i det helt rigtige par vintage, men nu er flere brands begyndt at tilføje den ikoniske sko til deres kollektioner. Se fire af vores favoritter nedenfor.