Efterårets måske mest populære farve er alt andet end afdæmpet

Den iøjnefaldende farve kan ses overalt i modebilledet lige nu, blandt andet hos Ganni og Prada. Er du klar til den?

Skærmbillede-2021-09-20-kl.-13.49.50

Skærmbillede-2021-09-20-kl.-13.49.50

© Emili Sindlev

Har du også bemærket en særligt iøjnefaldende tøjfarve dette efterår?

Spørger du brands som Ganni, Prada og særligt Bottega Veneta, der i den grad benyttede sig af farven i deres pre-fall 21-kollektioner, er der en helt bestemt farve, som gør sig gældende dette efterår: nemlig den græsgrønne og meget iøjnefaldende nuance.

Den optimistiske og håbefulde farve er et oplagt valg, hvis du vil tilføre din efterårsgarderobe (og dit humør) et farverigt pust, når dagene begynder at blive lidt for mørke og grå.

Er du helt vild med den grønne farve, kan du som hos Ganni hoppe i et græsgrønt outfit fra top til tå. Alternativt kan du tilføre et mere afdæmpet outfit et enkelt item i grøn, eksempelvis i form af en græsgrøn striktrøje eller en grøn overgangs- eller vinterjakke som hos Prada. På den måde vil du med garanti lyse op blandt efterårets og vinterens typisk mørke og afdæmpede farveskala.