Forårets 10 største tendenser

Lingeri-detaljer, korte kjoler og trenchcoaten er blandt sæsonens største tendenser

LINGERI-DETALJER © Scanpix
1 / 10

LINGERI-DETALJER

Designerne flirter med bustiers, spidse bh'er, transparente underkjoler og trusseshorts. Lad dit undertøj titte ud fra dit outfit, eller vis det helt frem.
(Fra venstre: Marc Jacobs, Louis Vuitton, Sonia Rykiel og Alexander Wang)

SHORTS © Scanpix
2 / 10

SHORTS

Shorts kommer i alle afskygninger: lange bikershorts, korte trusseshorts, posede, højtaljede, printede eller helt enkle. Vælg læder, silke eller bomuld.

(Fra venstre: Stella McCartney, Luella og Celine)

VOLANTER, FLÆSER OG PLISSÉ © Scanpix
3 / 10

VOLANTER, FLÆSER OG PLISSÉ

Store bølgende volanter, masser af små sprøde flæser eller strikse plisseringer. Forårets tøj er pyntet til overflod med de elegante tredimensionelle effekter.

(Fra venstre: Chloé, Lanvin, Yves Saint Laurent og Louise Goldin)

KORTE KJOLER © Scanpix
4 / 10

KORTE KJOLER

Sommerens kjoler skal være korte - meget korte. Suppler dem med bare skuldre eller arme og få accessories som et bælte, en halskæde eller en lille taske.

(Fra venstre: Givenchy, Burberry Prorsum og Alexander McQueen)

SPORTSWEAR © Scanpix
5 / 10

SPORTSWEAR

Jerseybukser, sportstoppe, collegejakker og svedbånd. Miks sportslige elementer ind i din garderobe, men hold dig til høje sko.

(Fra venstre: Alexander Wang, Ppq og Hermès)

NEUTRALE NUANCER © Scanpix
6 / 10

NEUTRALE NUANCER

Bland en blød farvepalet af sæsonens neutrale nuancer som elfenben, champignon, kit, grå, isblå, nude og hvid, og lad tonerne glide over i hinanden.

(Fra venstre: Stella McCartney, Haider Ackerman og Chanel)

KLARE FARVER © Scanpix
7 / 10

KLARE FARVER

Optimismen vil ingen ende tage. Elektrisk blå, neonpink, solgul, postkasserød og græsgrøn. Der er en regnbue af lysende kulører, og du må bruge dem fra top til tå.

(Fra venstre: Bottega Veneta, Proenza Schouler og Peter Jensen)

NY MINIMALISME © Scanpix
8 / 10

NY MINIMALISME

Det enkle og detaljefri look er tilbage, men denne gang med et mere feminint touch i form af silkebluser, simple nederdele og buksedragter i dæmpede farver.

(Fra venstre: Chloé, Narciso Rodriguez og Celine)

TRENCHCOATEN © Scanpix
9 / 10

TRENCHCOATEN

Den klassiske trenchcoat er fortolket til nye varianter. En kort model, en med kimonoærmer, en uden ærmer eller en i skinnende satin. Mulighederne er mange.

(Fra venstre: Margaret Howell, Burberry Prorsum og Celine)

MØNSTERMANI © Scanpix
10 / 10

MØNSTERMANI

Psykedeliske, geometriske, naive, grafiske eller digitale mønstre er ikke til at undgå. Og du må meget gerne kombinere flere slags i ét sæt.

(Fra venstre: Proenza Schouler, Matthew Williamson og Givenchy)

Mere om Tendens? Få Costumes nyhedsbrev