© Sandra Willer

Her er sommerens smukkeste slip dress

En smuk kombination af blød silke og elegante blonder.

Hvad er mere elegant end en slip dress? Den er tidsløs, den smyger sig om kroppen på den helt rigtige måde, den er evigt forførende – og den bliver kun smukkere med et touch af elegante blonder. Det er den ultimative sommerkjole, og den kan bevæge sig flydende mellem nat og dag. Du kan bære den sammen med et par hæle til en aften ude med veninderne, men du kan også smide en cardigan udover og hoppe i et par ballerina-sko for et komfortabelt hverdags-look – som også er et ret perfekt lufthavns-outfit.

Herunder har vi samlet et galleri med 12 smukke slip dresses – men du behøver bestemt ikke købe din slip dress fra ny for at få fingrene i et eksemplar af den forførende sommerkjole. Slip dresses har været en del af modebilledet i (rigtig) mange årtier, og derfor er der gode chancer for, at du kan finde en smuk slip dress i din nærmeste vintage-butik.