Her er tasken, der kan findes overalt denne sæson

Det er helt sikkert ikke første gang, at du har set den populære taske - og den forsvinder nok heller ikke lige foreløbigt igen.

306845229_487514956586722_225210490567726867_n

306845229_487514956586722_225210490567726867_n

© @emiliasilberg

Den nostalgiske hobo taske, der havde sit peak i de populære 2000'ere, hvor ikoner som blandt andet Paris Hilton og Olsen-tvillingerne var med til at hype tasken til stjernestatus er ligesom mange andre 2000'er tendenser tilbage. Modehuse som Louis Vuitton, Off-White og Miu Miu bragte den halvmåne-formede taske tilbage på catwalken i en ny og moderne version i deres AW22-kollektioner, men den old-school taske er med garanti også mulig at finde vintage.

Navnet hobo kommer oprindeligt fra slutningen af det 19. århundrede, hvor såkladte 'hobos' – altså hjemløse og arbejdsløse – vandrede rundt i USA med deres ejendele i en klud viklet rundt om en pind. Formen på den populære taske minder nemlig om, hvordan den sammenviklede klud formede sig rundt om træpinden.

Den historiske taske er populær i både store og små versioner, og kan derfor passe til (næsten) alle anledninger.