Trendalarm: Find dine skinny jeans frem igen

Nu er disse jeans tilbage i modebilledet, og vi er spændte på om du har lyst til at hoppe med på tendensen, eller om du for længst har skilt dig af med disse jeans.

skinny jeans image
© Salomé Mory

Har skinny jeans gjort sit comeback? Det er der delte meninger om, men én ting er sikkert, og det er, at flere topmodeller er spottet i de tætsiddende jeans.

Ligesom mange andre tendenser fra starten af 00'erne, lader det til, at skinny jeans også er på vej tilbage i modebilledet – og hvis du ikke helt kan se det for dig, så kan du prøve at kigge på samtlige af de helt store topmodellers instagram-profiler. De er nemlig iført jeans i både grå og blå denim, der sidder stramt om benene.

Baggy jeans føles ikke ligeså nye og anderledes, som de var for et par år siden, da de sneg sig ind i modebilledet efter en længere periode i glemmebogen – og der hersker ingen tvivl om, at når det kommer til trends, der er centreret omkring jeans, så ser vi de samme trends gå igen og igen, og nu er det de skinny jeans tur til at få et comeback.

Læs med nedenfor og se hvordan de store topmodeller, Emily Ratajkowski og Elsa Hosk, styler deres skinny jeans. Hvis du har fået lyst til at hoppe med på trenden, så har vi samlet fire af vores favoritter nederste i artiklen – vi vil anbefaler dig at style dine skinny jeans med et par flotte støvler.