Sådan forvandler du din bluse til en festlig top

En trend der har spredt sig på sociale medier den seneste tid er fokuseret omkring, hvordan du kan give dit tøj nyt liv ved at bruge det på alternative måder. En tutorial der har fået ekstra meget opmærksomhed viser, hvordan du kan binde en gammel bluse om til en festlig top med bar ryg.

topdiy_mode_costumedk_teaser

Ved at binde din ellers simple langærmede bluse på en særlig måde, kan du skabe en elegant og unik top, der passer perfekt til en tur i byen – eller en anden festlig lejlighed. Det er en kreativ måde at genanvende din gamle langærmede bluse på. Det ideelle materiale til denne trend er mesh eller noget strækbart, men andre materialer burde også kunne fungere – prøv dig frem.

Hvis du har tøjkrise over, hvad du skal have på i aften, så find din gamle langærmede bluse frem fra skufferne. Vær dog opmærksom på, at du ikke skal bruge din favoritbluse, da man trækker lidt i stoffet for at binde blusen. Hvis du ikke har en passende bluse derhjemme, så anbefaler vi, at du tage en tur ned til din nærmeste genbrug. Her behøver du ikke at gå efter den rigtige størrelse eller den perfekte pasform, men du skal blot finde en bluse, du synes har en flot farve eller et pænt mønster – og så er det vigtigt, at den er langærmet.

Se her, hvordan både Camelia Farhoodi og Karla Alajdi binder deres langærmede bluser om til den smukkeste backless top.