Trenden, der giver nyt liv til din sommergarderobe
De største modehuse har gjort dine sommeritems langt mere alsidige. Omfavn den nye catwalktendens, som let kan overføres til din hverdagsgarderobe
AfDet er svært at efterligne alle catwalkens vilde look, men nogle af modehusenes idéer kan sagtens overføres til din hverdagsgarderobe.
Det gælder blandt andet en ny trend, som forlænger dine sommeritems' aktualitet. Badetøj mikset med hverdagstøj har domineret på catwalken de seneste sæsoner og giver anledning til at bruge din badedragt som top.
Så vent med at pakke badetøjet for langt væk, og lad dig inspirere af modehusenes styling nedenfor.
På billedet ses den danske model Caroline Brasch i badedragt fra Saks Potts og pyjamasbukser.

Stella McCartney
Giv din buksedragt nyt liv ved at binde overdelen om hofterne, og tilføj din yndlingsbadedragt som overdel a la Stella McCartneys SS17-show.

Chanel
Ved Chanel Resort 2018-showet blendede badetøjet sammen med hverdagstøjet ledsaget af en statement taske, masser af smykker og et stort tørklæde om hoften.

Trenden sås også ved den københavnske modeuge, hvor Lovechild 1979 fremviste denne smukke badedragt, kombineret med løse bukser og accessories i form af et silkehårbånd.

Guccis Resort 2018-show havde en renæssance-følelse over sig, hvor de stylede badedragter med sportstøj og opsigtsvækkende accessories.

Nicky Zimmermann
På Nicky Zimmermann Resort 2018's catwalk var det svært at spotte, at det var badetøj, som blev fremvist. Brug din bikinioverdel som en crop-top over en spraglet nederdel, for at opnå samme look.

Paco Rabanne
Paco Rabannes efterårskollektion 2017 inkluderer futuristisk badetøj sammensat med løse bukser, for at gøre den iøjenfaldende badedragt brugbar til hverdag.

Alexander Wang
Alexander Wang har parret bikinioverdelen med en stor frakke i denim, for at nedtone et ellers bart look.

Tory Burch
Tory Burch viste med sin forårskollektion i 2017, at din bikinitop sagtens kan overgå fra strand til natteliv. Miks toppen sammen med en mønstret maxinederdel og statement smykker.
