Tid er penge

Bulgari har netop lanceret en ny kollektion af smukke og juvelbesatte ure – her får du et udpluk af den nye kollektion, som måske kan inspirere dig til omlægning af dit huslån eller udbetaling af din børneopsparing.

Teaser 1

Teaser 1

© Bulgari

Bulgari har netop lanceret en række juvelbesatte ure under navnet 'Time is a Jewel'. De ekstravagante ure spænder lige fra de ikoniske slangeinspirerede Serpenti-silhuetter – som Bulgari er meget kendte for – til de farverige, legende og opsigtsvækkende modeller, der hylder den romerske guldalder. Urene er lavet i guld og spækket med ædelstene – så priserne afspejler meget godt, at 'time is money'.

Bulgari har efterhånden sat et markant aftryk på markedet for eksklusive ure – og nu er der igen nyheder på urfronten fra det italienske hus. Her får du et udpluk af de juvelbesatte ure fra den nye kollektion – et af dem kan blive dit for den 'beskedne' pris på 1.180.000 kr. (ja, du læste rigtigt, det er over en million kroner).