© Anna Stokland

Tidens mest hypede supermodel er dansk – og hendes navn er Mona Tougaard

Den 21-årige danske model, Mona Tougaard, er overalt på catwalken til de internationale modeuger i Paris og Milano, men ved du, hvem hun er?

Mona Tougaard startede sin modelkarriere tidligt, da hun blev scouted som 12-årig. Efterfølgende vandt hun Elite Model Look Denmark som 15-årig, og deltog heraf i den internationale Elite Model Look. Siden da har hun lavet kampagner for Chanel, Louis Vuitton, Burberry, Bottega Veneta og Loewe – for bare at nævne nogle få – og hun har også være på forsiden af diverse Vouge-magasiner – heraf alt fra Vogue France, Vogue US og Vogue Japan.

Nu ved du lidt mere om Mona Tougaard, så mon ikke også du kommer til at lægge mærke til hende lidt oftere – hun er i hvert fald ikke til at komme udenom, hvis du genkender hendes ansigt.