Tilføj et elegant touch af sport til din sommergaderobe med inspiration fra denne sportsgren

Tennis er en af de oplagte sportsgrene til en sommerdag, og selv hvis du måske aldrig har stået på en tennisbane, så skal du ikke holde dig tilbage fra at drage inspiration fra sporten, når du klæder dig på om morgenen.

tennisleadteaser
© Anna Stokland

Modenverdenen har så længe vi kan huske fundet inspiration i sportens verden – det afspejles blandt andet i de trends, som dominerer i gadebilledet i skrivende stund. Vi elsker at klæde os i de fine ballerinasko, biker-jakker, baggy skater-inspirerede jeans og ikke mindst de plisserede tennis-nederdele.

Sportens verden er et oplagt univers at drage inspiration fra, når du klæder dig på om morgenen – også selvom du aldrig har holdt en tennis-ketcher i hånden eller deltaget i en dansetime. Selv de helt store modehuse bruger sportsgrene som muser, når de sæson efter sæson sender nye kollektioner ud på catwalken – her er det oplagt blandt andet at fremhæve AW22-kollektionen fra Miu Miu, der havde stærke referencer til tennisbanen. Samtidig er sport også super relaterbart for mange af os, som på den ene eller den anden måde har flettet en form for sport ind i vores hverdag.

Hvis der er én sport, som både egner sig godt til en sommerdag og som inkluderer en super fin påklædning, så må det være tennis. Tennis er indbegrebet af preppy, som det også kom til udtryk ved de traditionelle "prep schools". Her forberedes amerikanske studerende til Ivy Leauge-universiteterne som Yale, Princeton og Harvard eller de britiske eliteuniversiteter som Oxford, Camebridge og Eton. Den traditionelle påklædning på tennisbanen emmer derfor også af skødesløs (over-)klasse og gør sig lige så godt uden for banen.

Se med herunder hvor vi har fundet 16 tennis-inspirerede items, som på elegant vis kan tilføje et sporty touch til din sommergarderobe.