Tøj online – de 6 bedste webshops til luksusshopping
Blot et enkelt klik, og du er et skridt nærmere dit næste designer-drømmekøb. Vi har samlet de bedste steder til luksusshopping online
AfShop tøj online
Drømmer du om en designertaske eller en eksklusiv kjole?
Der findes særligt seks forhandlere, som er den perfekte destination, når du skal shoppe luksus online.
Klik på navnet, og hop direkte til forhandleren:

Mytheresa – tøj online
Mytheresa er en af de bedst kendte luksus-webshops, og det med god grund. Her kan du shoppe verdens mest eksklusive mærker, såsom Isabel Marant, Chloé, Miu Miu, Stella McCartney, danske Ganni og mange flere.
Derudover er de gode til at holde dig opdateret på modeugernes og sæsonernes skiftende trends. Det, du ser på catwalken, kan du let søge dig frem til i den omfangsrige webshop.

Net-a-porter – tøj online
Net-a-porter er en af de allerbedste luksusbutikker på nettet. Deres univers er gennemført og udover at være en webshop har de også deres eget magasin ved navn The Edit.
Her kan du finde masser af inspiration, interviews samt smukt opstillede shoppingsider, der giver dig endnu mere lyst til at klikke webshoppens items hjem.
Under hver kategori kan du desuden se, hvilke tasker, sko og jakker, der hitter i modebilledet, hvilket gør det lettere at følge med i tidens trends.

Matchesfashion – tøj online
Matchesfashion har over 400 mærker, herunder Gucci, Acne Studios, Vetements og Burberry.
Derudover har de en style-rapport, som giver dig opdateringer om modebilledet, hvordan du styler it-items og hvilke designere, der er værd at kende.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, viser de deres priser i kroner.

Farfetch – tøj online
Farfetch rummer alt det, som du ikke finder andre steder. Webshoppen er en samlet netbutik for fysiske butikker verden over, så når du bestiller her, er det selve butikken, der sender varen til dig.
Er du på udkig efter en vintage Chanel-taske? Eller et par farverige øreringe fra Marni? Farfetch er leveringsdygtig i det hele.

Stylebop – tøj online
På Stylebop er det superenkelt at navigere rundt. Hvis du skal på ferie, findes der en særskilt kategori hertil, og hvis du vil scrolle igennem de nyeste trends eller se billeder fra catwalken, finder du alt let tilgængeligt under siden ‘Inspiration’.

The Outnet – tøj online
Teamet bag Net-a-porter står også bag Theoutnet, som sælger designervarer til en lavere pris.
Siden har over 200 designere, heriblandt 3.1 Phillip Lim, Alexander Wang, Preen, Isabel Marant, Burberry Prorsum, Rick Owens, Chloé og Stella McCartney.
