
Sådan udvider du lædersko
Med dette simple trick kan du endelig få brugt de sko, der ligger gemt væk bagerst i skabet – og dine fødder vil takke dig
Af Diana Bjerregaard Kristensen — 4. september 2018
Indrømmet – vi er flere gange kommet til at købe et par sko, der egentligt er en smule for små.
Det resulterer som oftest i ømme fødder og masser af vabler, og derfor har vi fundet et trick, der udvider lædersko, som du kan lave derhjemme.
Sådan udvider du lædersko
Find dine tykkeste sokker.
Hop i dine sko, mens du har sokkerne på.
Tag din hårtørrer, tænd for varmen, og hold den over dine sko i 30 sekunder.
Vær ekstra opmærksom på de områder af dine sko, der strammer, og hold hårtørreren koncentreret på disse steder.
Vrik med dine fødder, mens du anvender varmen fra hårtørreren.
Sluk for hørtørreren, og gå rundt, mens dine sko begynder at afkøle. Tag dine sokker af, prøv skoene på igen, og så skulle de meget gerne passe.
Hvis ikke, så gentag processen indtil du føler, at dine sko er komfortable.