Den bedste opskrift på koldskål

Har du prøvet koldskål med friske noter af lime? Få opskriften på koldskålen, der både er virkelig nem at lave og kun kræver få ingredienser.

limekoldskaal1
© The Food Factory
limekoldskaal1

Vi kan nærmest ikke sige sommer uden at tænke på den friske og lækre spise koldskål. Og nu, hvor sommeren endelig har meldt sin ankomst, er der blot endnu mere grund til endelig at kaste sig over en hjemmelavet koldskål.

Er du en af de mange, som spiser koldskål hele sommeren lang, kan lidt afveksling fra den klassiske udgave være tiltrængt. Du har måske allerede prøvet jordbærkoldskål eller udgaven med rabarber – men har du overvejet at give din koldskål en frisk smag af lime?

Nedenfor deler vi den bedste opskrift på en opdateret udgave af den klassiske koldskål, som både er virkelig nem at lave og ikke kræver særligt mange ingredienser.

Opskriften er fra madbloggen The Food Factory og den tilhørende Instagram-profil, hvor Julie Lykke Nielsen til daglig deler opskrifter på kager og bagværk.

Undgå at slukke for skærmen

Opskrift på koldskål med lime

Ingredienser

2 personer

  • pasteuriserede æggeblommer
  • 2½ spsk. sukker
  • ½ vaniljestang (kan undværes)
  • ¼ l kærnemælk
  • ¼ l tykmælk
  • 1 usprøjtede limefrugter

Sådan laver du koldskål med lime

  • Pisk æggeblommer og sukker sammen til en æggesnaps.
  • Tilsæt vaniljekornene fra vaniljestangen (kan undlades, men det tilfører din koldskål sødme).
  • Rør kærnemælk, tykmælk samt både limeskal og -saft fra de to limefrugter i æggesnapsen, til det bliver en jævn masse.
  • Stil koldskålen på køl, til den skal serveres.

Tip: Pynt din koldskål med kammerjunker, friske jordbær, revet limeskal og kokosflager.