
Fedtfattig is med dadler, mandler og kakao
Selvom du får lyst til en kold, syndig snack i solen, behøver det ikke gå ud over bikiniformen. Costume Fits bidragsyder giver dig et sundere alternativ til chokoladeis her
AfSommer er lig med lange, solrige dage, strand, bikini og is. Sidstnævnte kan dog give anledning til indre konflikt, for hvad gør man, hvis nu man gerne vil have is og samtidig gerne vil holde strandfiguren?
Vi har fundet opskriften på et sundere og mere fedtfattigt alternativ til chokoladeis, og selvom det kræver lidt forberedelse, kan det godt svare sig rent kaloriemæssigt.
INGREDIENSER
4 dl mandelmælk naturel
1 dl mandler
2 spsk kakaopulver, fedtfattig
2 stk dadler
1 tsk vaniljepulver
1 stk vanillestang
FREMGANGSMÅDE
Blend ingredienserne, og kom dem i en ismaskine i én time. Hvis du ikke har en ismaskine, så put det i en bøtte i fryseren, og rod rundt i blandingen én gang i timen, indtil blandingen har den rette konsistens.
Servér med det samme eller læg blandingen i fryseren, og server med lidt bær og kokos på toppen.
ENERGIFORDELING PER 100 GRAM
Energi 129 kcal
Protein 3,8 g
Kulhydrat 11 g
Fedt 7 g
Her er kalorieindholdet per 100 gram af andre købefærdige is til sammenligning:
Magnum mandel (1 is på 82 gram): 274 kcal
Ben&Jerry´s chocolate macademia: 263 kcal
Hansens chokoladeflødeis: 250 kcal
Carte d´Or triple chocolate: 213 kcal
Tofuline chokoladeis: 203 kcal
Opskriften er udarbejdet af Costumes sunde bidragsyder, Joanna Jørgensen, der guider dig til en sund og stærk krop på Costume Fit. Se Joannas træningsvideoer her.