Grøntsagslasagne af aubergineplader og blomkål

Få opskriften på den klassiske italienske lasagne, hvor pladerne er skiftet ud med auberginer, og bechamelsaucen er lavet på blomkål

Grøntsagslasagne © Maria Engbjerg / Vanloseblues.dk
1 / 3

Grøntsagslasagne

Lasagnen er en sikker vinder hver aften – men hvis du er på udkig efter en sundere udgave, så skal du prøve denne opskrift.

Lasagnen er nemlig lavet på plader af aubergine, hjemmelavet tomatsauce og cremet blomkålsbechamelsauce.

Få den lækre opskrift her.

Ingredienser © Maria Engbjerg / Vanloseblues.dk
2 / 3

Ingredienser

LASAGNEPLADER: 2 auberginer

BLOMKÅLSBECHAMEL:
300 g blomkål

1 løg

Kokosolie til stegning

4 dl soyamælk*

2 spsk gærflager*

1/2 tsk muskatnød – gerne friskrevet

Salt og peber

*Hvis retten ikke bebøver at være vegansk, kan soyamælk og gærflager erstattes af almindelig mælk og ost.

TOMATSAUCE: 1 spsk olivenolie

1 løg i tern

2 fed hvidløg, fintrevet

1 flaske mosede tomater

1 dåse artiskokhjerter, finthakkede

1 bundt frisk basilikum blade, finthakket

Salt og peber

Fremgangsmåde © Maria Engbjerg / Vanloseblues.dk
3 / 3

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader, og kom bagepapir på to bageplader.

Skær auberginerne i cirka en centimeter tykke skiver, og fordel aubergineskiverne på pladerne.

Sæt pladerne i ovnen, og bag dem bløde og møre i cirka 20 minutter. Imens laves tomatsaucen og blomkålsbechamelsaucen.

Del blomkålen i mindre buketter, og hak løget fint. Varm en gryde op til medium varme, tilsæt kokosolie og steg løgene klare heri.

Tilsæt herefter blomkålsbuketterne, og hæld mælken over. Lad det småsimre i 10 minutter.

Tilsæt muskatnød, gærflager, salt og peber, og blend det til en jævn og cremet sauce, enten i en blender eller i gryden med en stavblender.

Varm olien i en mellemstor stegepande.

Tilføj hakkede løg, og steg dem i 3-4 minutter, indtil løgene er blødgjort. Tilsæt hvidløg, og lad dem stege med i et minuts tid. Dernæst tilsæt mosede tomater, artiskokhjerter og basilikumblade. Krydr med havsalt og peber.

Bring saucen i kog, og lad den derefter simre ved lav varme i 10 minutter.

SAMLING AF LASAGNEN: I et ovnfast fad ligges skiftevis tomatsauce og blomkålsbechamel, indtil fadet er fyldt. Slut af med et lag blomkålsbechamel, og drys med grofthakkede mandler.

Sæt fadet i ovnen, og bag lasagnen i 25-30 minutter ved 200 grader.

Maria Engbjerg er bidragsyder på Costume Fit, og hun vil friste med lækre og inspirerende opskrifter her på siden. Til dagligt blogger Maria på Vanloseblues.dk, hvor hun deler sin passion for sund og velsmagende mad. Lær Maria bedre at kende her.

FÅ DE SENESTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE – TILMELD DIG COSTUMES NYHEDSBREV HER