Rødgrød med fløde-salat
Costumes sunde bidragsyder, Maria Engbjerg, giver dig opskriften på en perfekt sommersalat, som er en omfortolkning af dessertklassikeren
AfGør sommeraftenerne endnu bedre med en dessertklassiker omfortolket til salat med den altid lækre mormordressing.

Ingredienser: 2 personer
2 hjertesalathoveder
250 g jordbær
MORMORDRESSING:
4 spsk friskpresset citronsaft
4 spsk fløde 38%
Sukker efter smag

Fremgangsmåde
Skyl jordbærrene grundigt, og skær dem i grove tern. Vask og slyng salaten, og skær den i strimler. Ryst citronsaft og fløde sammen i en beholder med låg, og smag til med sukker.
Anret hjertesalaten på et fad, og fordel jordbærrene ovenpå. Hæld lidt af dressingen over, eller servér den ved siden af, så du selv kan dosere.
Salaten er et godt tilbehør til sommerens retter med enten bøffer fra grillen, stegt kylling eller dampet fisk.
Maria Engbjerg er bidragsyder på Costume Fit, og hun vil friste med lækre og inspirerende opskrifter her på siden. Til dagligt blogger Maria på Vanloseblues.dk, hvor hun deler sin passion for sund og velsmagende mad. Lær Maria bedre at kende her.
