De lækreste daiquiri-opskrifter

Der findes nok ikke en drink, der er lige så forskriskende som en daiquiri. Den populære drink kommer i mange forskellige afskygninger, lige fra frozen strawberry daiquiri til versioner med blandt andet mango. Vi har samlet de bedste daiquiri-opskrifter til dig her.

Her finder du de bedste Strawberry Daiquiri-opskrifter.

Her finder du de bedste Strawberry Daiquiri-opskrifter.

© Getty

Daiquiri: De bedste opskrifter på den lækre drink

Bestiller du ofte en strawberry daquiri, når du skal vælge en drink? Den forfriskende drink er et populært valg og er – ligesom gin og tonic og margarita – at finde på menukortet stort set alle steder, hvor der serveres alkohol, både når det kommer til den originale strawberry daiquiri med jordbær og til andre versioner med forskellige frugter, som giver en frisk og let syrlig smag.

Du har næsten med sikkerhed smagt en strawberry daiquiri på et eller andet tidspunkt i dit liv – men kender du også opskriften på, hvordan du laver den bedste version af strawberry daiquiri?

Vi giver dig den bedste opskrift på en klassisk strawberry daquiri samt opskrifterne på to andre daiquiri, som er mindst lige så delikate.

daiquiri-opskrift

Få de lækreste opskrifter på strawberry daiquiri og andre daiquiries.

© Getty

Daiquiri: Historien bag den populære drink

Strawberry daiquiris historie er, som de fleste andre drinks, en smule mudret og findes i mere eller mindre forskellige versioner. En af de mest hyppige fortællinger lyder dog på, at daiquiri har fået navnet efter en jernbane, som lå tæt på Santiago i Cuba. Her boede amerikaneren Jennings Cox, der arbejdede som mineingeniør i 1898. Han var dog ikke tilfreds med det cubanske alkohol, så når han fik amerikanske gæster på besøg, puttede han sukker og limejuice i den cubanske rom. Senere begyndte man at mikse ingredienserne med isflager i shaker, og drinken, der havde navnet daiquiri, blev serveret i et afkølet glas.

Den lækre daiquiri kom først til USA med en admiral i år 1909, efter at han havde smagt den lokale version i Cuba og var blevet så vild med drinken, at han så sig nødsaget til at introducere den til Army and Navy-klubben i Washington. Amerikanerne blev hurtigt vilde med smagen, og i de kommende årtier blev daiquiri mere og mere udbredt – og selveste Ernest Hemingway var også stor fan af drinken, hvilket muligvis er grunden til, at han har fået en version af drinken opkaldt efter sig, nemlig en Hemingway daiquiri.

Gennem tiden er der blevet udviklet mange forskellige versioner af daiquiris, og særligt frozen daiquiries, der laves med pulveriseret is, har opnået stor popularitet – nok med strawberry daiquiri som den mest udbredte og kendte version.

strawberry-daiquiri

Her er den bedste opskrift på frozen strawberry daiquiri.

© Getty

Frozen strawberry daiquiri: Den bedste opskrift

En frozen strawberry daiquiri er nok den mest velkendte version af daiquirien, og med god grund: Kombinationen er syrlig citronsaft, dybe noter af rom og søde jordbær udgør nemlig den perfekte drink på især varme forårs- og sommerdage. Vil du selv prøve kræfter med strawberry daiquiri, giver dig her den allerbedste og nemme opskrift på drinken.

Det skal du bruge til at lave frozen strawberry daiquiri:

  • 5 cl lys rom
  • 4 jordbær (frosne) plus et glas til pynt
  • 2 cl limesaft eller citronsaft
  • 1/2 tsk sukker eller flormelis
  • 2 dl isterninger eller knust is

Sådan gør du:
Blend alle ingredienser i en blender, og server i cocktailglas. Pynt med jordbær på toppen, og violà – du har en lækker og velsmagende strawberry daiquiri.

strawberry-daiquiri

Vi giver dig her den bedste opskrift på en klassisk strawberry daiquiri.

© Getty

Opskrift på strawberry daiquiri

Mange kender nok til frozen strawberry daiquiri, der indeholder en stor mængde is, men hvis du gerne vil prøve en mindre frozen version af drinken, kan du prøve denne strawberry daiquiri.

Det skal du bruge til strawberry daiquiri:

  • 4 1/2 cl lys rom
  • 1 1/2 cl jordbærlikør
  • 1 1/2 cl limesaft
  • 6 jordbær
  • Knuste isterninger

Sådan gør du:
Jordbær, rom, limejuice og jordbærlikør hældes i en blender sammen med knust is. Det hele blendes godt og hældes i et cocktailglas.

Mango-daiquiri

Opskrift på frozen mango daiquiri.

© Getty

Opskrift på frozen mango daiquiri

Har du lyst til at give dig i kast med en lidt anderledes version af daiquiri, kan du forsøge dig med denne frozen mango daiquiri, der indeholder lækker, sød mango i stedet for jordbær.

Det skal du bruge til frozen mango daiquiri:

  • 4 1/2 cl lys rom
  • 3 cl Cointreau
  • 1 1/2 cl mangolikør
  • 1 mango
  • Isteringer

Sådan gør du:
Hæld rom, isterninger, Cointreau, mangofrugtkød og mangolikør i en blender. Blend, indtil drinken har en cremet konsistens.

Hemingway-daiquiri

Lækker og nem opskrift på Hemingway daiquiri

© Getty

Opskrift på Hemingway daiquiri

Den berømte forfatter Hemingway har fået en daiquiri opkaldt efter sig – og denne version indeholder blandt andet syrlig grapefrugt, som giver den en lækker, frisk smag.

Det skal du bruge til Hemingway daiquiri:

  • 6 cl hvid rom
  • 1.5 cl frisk lime juice
  • Saften af en halv grapefrugt
  • 6 dråber Maraschino-likør
  • Is

Sådan gør du:
Blend det hele sammen, og nyd den lækre daiquiri.