© @annijor

12 smukke kjoler til efteråret

Selvom vejret bliver gradvist koldere og koldere, er det ikke ensbetydende med, at kjolerne skal gemmes væk. Vi har fundet 12 kjoler, der er perfekte til det kølige efterår.

Det danske efterårsvejr er ikke umiddelbart lig med kjolevejr. Dog er der absolut ingen grund til at pakke stængerne væk endnu. Kjoler fungerer året rundt – hvis du altså styler dem til sæsonen. En varm vinterjakke eller et par høje støvler er en god start.

Vi har herunder samlet tre kjolekategorier, der er ideelle til det kolde og grå vejr, vi går i møde.

Polo kjoler: Den sporty og frække sag

En polokjole giver både et sporty look samtidig med, at det tykke bomuld ofte lige er én tand varmere end de luftige sommerkjoler, som desværre er pakket bagerst i skabet igen. Style en kæk polokjole med en lun sweater, et par varme strømpebukser og et par knæhøje støvler.

Strikkjoler: Det lune valg

Den oplagte efterårskjole er uden tvivl en strikket version. Den både luner, og er tilmed også stilet og elegant på samme tid. Miks den med et stort halstørklæde og et par støvler – og hold dig varm i den blæsende og regnfulde tid, vi allerede er godt i gang med.

Sensommer kjoler

En smuk mønstret sensommerkjole med lange ærmer lyser det mørke efterår op. Kig efter smukke mønstre og efterårsfarver, eller find en af sommerkjolerne frem fra skabet og style den med masser af lun uld. Så behøver du ikke at gå på kompromis med kulden.