14 med cool peplum
Vælg peplum på den cool måde, hvad enten det er på jakker, toppe, kjoler eller nederdele
AfPeplum behøver ikke kun at være sødt eller nuttet. Vi har fundet nogle items, der også er rå og giver dit look kant. Se vores 14 fund i galleriet her.

Brug en sort peplum-jakke i stedet for en cardigan - det giver liv til dit look. Sørg for, at snittet er simpelt, hvis peplum-effekten er stor som her.
Jakke fra Topshop hos Topshop.com, 414 kr.

Haider Ackermann står for denne sæsons skarpeste og mest cool peplum. Her er peplum nemlig ikke sødt, men råt. Priserne ligger i den dyre ende og vi ville ønske at flere highstreet-mærker havde taget denne skarpe peplum til sig.
Jakke fra Haider Ackermann hos Net-a-porter.com, 12.757 kr.

En peplum-jakke kan være med til at forme ens talje og er derfor perfekt til stramme jeans eller nederdele.
Jakke fra Miss Selfridge hos Missselfridge.com, 433 kr.

Denne bluse har en meget diskret peplum-effekt, men er god til en stram nederdel for at understrege taljen.
Bluse fra Mango hos Mango.com, 299 kr.

Vælg en peplum-top med et cool mønster for at skabe opmærksomhed til den øverste del af din krop. Style den med simple bukser eller en stram nederdel for at holde fokus her og nedton også dine smykker.
Top fra Topshop hos Topshop.com, 414 kr.

Denne top fra H&M har vi tidligere vist på Costumes Facebook og den er næsten også udsolgt online - men mon ikke den er til at finde i butikkerne. Den er rigtig flot, fordi detaljerne omkring peplum-effekten er så fine.
Top fra H&M hos Hm.com, 129 kr.

Brug en nedtonet peplum-top til hverdag med jeans og en bomberjakke over som kontrast til det søde i toppen.
Bluse fra Inwear hos Inwear.com, 599 kr.

Vælg en kjole, der kun har peplum i siderne og bagpå. Denne kjole fra Topshop har også den velkendte og slankende panel-effekt som mange af os kender fra Stella McCartney.
Kjole fra Topshop hos Topshop.com, 442 kr.

En midnatsblå aftenkjole kan være åh-så-flot. Tilsæt kun høje hæle, en clutch og bling-bling.
Kjole fra Dorothy Perkins hos Dorothyperkins.com, 414 kr.

En sort nederdel med peplum-effekt kan blive den perfekte følgesvend til denne måneds julefrokoster og nytårsaften. Style den med en printet t-shirt og store smykker for et afslappet look, eller brug den med en skjorte eller silketop for et gennemført elegant look.
Nederdel fra Topshop hos Topshop.com, 258 kr.

Har du besluttet dig for, at du skal have en simpel top på til fest og i stedet vil sætte fokus på din underdel? Så er denne nederdel perfekt: Den er rød, kort og med fin peplum.
Nederdel fra H&M hos Hm.com, 149 kr.

Smuk pencilskirt med en skarp peplum, som vi så det hos Haider Ackermann.
Nederdel fra River Island hos Riverisland.com, 258 kr.

Peplum - tjek! Læder - tjek! Kvilt - tjek! Pencilform - tjek! Den perfekte nederdel til vinteren.
Nederdel fra Preen Line hos Net-a-porter.com, 4.856 kr.
