Det kan du glæde dig til i foråret

Nye butikker, designsamarbejder, koncerter og pæne sko er blandt forårets mange fristelser

Stine Goya for Weekday © Weekday
1 / 15

Stine Goya for Weekday

Stine Goyas første kollektion for den svenske highstreetkæde Weekday blevet revet ned fra hylderne, da den kom på gaden i efteråret 2009. Endelig kunne Stine Goyas feminine design og fine print fås i budgetvenlige udgaver. Dette forår gentager Stine Goya succesen hos Weekday. Resultatet af det nye designsamarbejde er i butikkerne i midten af april.

Find den hos Weekday, for eksempel på Amagertorv 33 i København og Guldsmedgade 10 i Århus.

Pæne sko © Net-a-porter.com
2 / 15

Pæne sko

Forår er lig med plusgrader. Brug de 1970’er-inspirerede plateausandaler med strømper i, indtil det er varmt nok uden.

Sandaler fra Chloé hos Net-a-porter.com til ca. 3.000 kr.

Nye musikudgivelser © Scanpix
3 / 15

Nye musikudgivelser

Intet forår uden ny musik i ørerne. Heldigvis er der masser af spændende udgivelser på trapperne. For eksempel den stilfulde danske sangerinde Oh Land, der udgiver sit nye album Oh Land 14. marts.

Danske The Raveonettes udgiver bandets femte album Raven in the Grave 4. april, og 23. maj kan du glæde dig til nye toner fra popstjernen Lady Gaga. Og vil du varme op med danseskoene på, kan du jo passende gøre det med den britiske Gossip-forsanger Beth Dittos solo-ep, som udkommer i dag, og som er inspireret af Grace Jones.

Bæredygtig mode © H&M
4 / 15

Bæredygtig mode

Var du vild med H&M's Garden Collection sidste sommer? Og er du generelt ret glad for økologisk bomuld og bæredygtigt design? Så er der rigtig god grund til at kigge forbi din lokale H&M fra 14. april, når den nye bæredygtige Conscious Collection rammer butikkerne.

Forår i farver © Morten Andersen og Thomas Dahl
5 / 15

Forår i farver

Glæd dig til at kombinere to af forårets store tendenser: En markant blokfarve og en gulvlang kjole.
Kjole fra Acne til 695 kr.

Royalt bryllup © Scanpix
6 / 15

Royalt bryllup

Store kjoler og romantik. Det bliver en stor dag for royalister, skabsroyalister, og os, der bare godt kan lide fine kjoler, når britiske Prins William siger ja til sin Kate 29. april. Mest interessant bliver det selvfølgelig at se, hvem der skal designe brudekjolen.

PJ Harvey på Roskilde Festival © Scanpix
7 / 15

PJ Harvey på Roskilde Festival

PJ Harveys nye album Let England Shake er blevet rost til skyerne af anmelderne, og den britiske sangerinde har da også flere fans på Costumes redaktion. Derfor var det en fantastisk nyhed, at PJ Harvey skal spille på dette års Roskilde Festival. Der er godt nok nogle måneder til, men de kan jo passende bruges på at varme op med albummet.

Dystert designsamarbejde © Diana Brinks
8 / 15

Dystert designsamarbejde

Den cool danske designer Diana Brinks, der er kendt for sin sorte luksus-grungestil, har designet en limited edition-kollektion for Nag Store i København. Se frem til en rå kollektion med kapper, bukser og kjoler til priser fra 800 kroner til 2.500 kroner.

De otte specialdesignede styles er i butikken fra 31. marts. Få dem hos Nag Store, Pilestræde 47, København, på Nagstore.dk eller i designerens egen butik VS. Diana Brinks, Peder Hvitfeldts Stræde 6, København.

Forårslæsning © Sacha Maric
9 / 15

Forårslæsning

Den prisbelønnede forfatter og anmelderdarling Helle Helle er klar med en ny bog dette forår. Dette burde skrives i nutid udkommer 15. april fra Samleren.

Louboutin i København © Mytheresa.com
10 / 15

Louboutin i København

Måske de pæneste sko i verden. Og måske forårets bedste nyhed. Christian Louboutins ikoniske røde såler får sin helt egen butik i København. Butikken åbner i løbet af maj måned, så du kan stadig nå at spare op.
Kan du ikke vente til maj med at forny din skogarderobe med et par Louboutin'er, kan du forkæle dig selv med dette par til 5.200 hos Mytheresa.com.

Lars Von Trier og Kirsten Dunst © Scanpix
11 / 15

Lars Von Trier og Kirsten Dunst

En af årets med hypede film bliver formentlig Lars von Triers Melancolia med Kirsten Dunst i hovedrollen. Det bliver interessant at se, hvad instruktøren bag Dancer in the Dark og Antichrist har fundet på denne gang.

Stylepaste i Århus © Style.com
12 / 15

Stylepaste i Århus

Hvis du bor i Århus eller i nærheden af Århus, er du heldig. Netbutikken Stylepaste.com, der indtil nu har haft fysisk butik i Viborg, har nemlig valgt at flytte den midtjyske butik til latinerkvarteret i Århus. Stylepaste åbner 15. marts på Volden 12 i Århus. Heldigvis kan alle andre fortsat shoppe løs i webshoppen. For eksempel denne blazer fra Carven til 3.095 kr. hos Stylepaste.com.

Mysterium © Scanpix
13 / 15

Mysterium

Carine Roitfeldt har været chefredaktør på franske Vogue siden 2001, men nu er det slut. Vi kan næsten ikke vente med at se, hvad hun kaster dig over næste gang, og mon ikke det snart bliver afsløret?

Svensk diva i København © Scanpix
14 / 15

Svensk diva i København

Den svenske sangerinde Jenny Wilson skuffer sjældent, så uanset om du er inkarneret fan eller bare vild med alt, hvad der er svensk, er der næsten garanti for en god koncertoplevelse. Jenny Wilson spiller på Store Vega i København 26. marts.

Hvis du er hurtig, kan du også stadig nå at købe billet til Sade, som holder sin første koncert i over 25 år i Danmark. Det sker i Forum i København 9. maj.

Lanvin hos Birger Christensen © Scanpix
15 / 15

Lanvin hos Birger Christensen

Det var en sørgelig nyhed, da luksusbutikken Birger Christensen i København for nylig afslørede, at Chanel-butikken lukker. Heldigvis har Birger Christensen valgt at erstatte den med Lanvin. Slet ikke et dårligt valg. Og selvom der er lang tid til 28. juli, kan du godt begynde at glæde dig allerede nu.

Mere om Shopping? Få Costumes nyhedsbrev