Glam, glitter og festlige fjer. Du får det hele i dette nye samarbejde

Lad dette være sæsonen, hvor du gør endnu mere ud af dit festlook – for vi har alle meget at fejre. Self-portrait teamer op med Mytheresa, og kollektionen er ren glamour til din garderobe.

self-portrait-x-Mytheresa-9
© Jana Gerberding

Vi kan (7-9-13) se ind i et efterår og vinter uden nedlukninger, og det har også sat sit præg på både festmode og makeup, hvor more is more. Det gælder også i det nye eksklusive samarbejde mellem det britiske brand Self-portrait og shoppedestinationen Mytheresa.

Tro mod Self-portraits æstetik byder capsule kollektionen på masser af blonder, similisten, fjer og stærke farver, der uden tvivl vil bringe feststemningen frem hos enhver. Her er både kjoler, miniskirts, cropped toppe og ikke mindst den fineste lille taske, der kommer i 3 forskellige farver - og som i øvrigt også vil skabe en cool kontrast til et par baggy jeans på en hverdag.

Kollektionen fås eksklusivt hos Mytheresa fra i dag – og nedenfor kan du se et par af vores favoritter.