24 overgangsjakker under 1.000 kroner

Foråret og de varmere temperaturer er på vej, og en klassisk overgangsjakke er et musthave i garderoben. Derfor har vi her fundet 24 bud på seks forskellige slags forårsjakker og -frakker, som vil udgøre den perfekte overgangsjakke i den nye sæson.

teaser

teaser

© Anna Stokland

Overgangsjakker til foråret

Foråret er snart over os, og vi kan ikke vente med at finde de lækre overgangsjakker og forårsfrakker frem fra skabet. Skal du ud og shoppe en ny forårsjakke, kan det være svært at finde den perfekte version – for den skal gerne både se smart ud og medvirke til, at du hverken får det for koldt eller varmt, når den nye sæson melder sig.

Om du går efter en klassisk trenchcoat, en fin vest eller et minimalistisk look, så har vi herunder fundet en række gode bud på overgangsjakker og -frakker til foråret. Sæt jakken sammen med et par fede jeans og nogle af sæsonens sejeste sko, og så er du klar til foråret.

Quilt jakker til foråret

Quiltet, vatteret og blødt. Den quiltede tendens lever fortsat i bedste velgående, så du kan med god grund investere i det puffy materiale. Du kan få quiltet overtøj hos brands som SEA New York, Lollys Laundry og Baum und Pferdgarten.

Trenchcoat som overgangsjakke

Trenchcoaten er en garderobeklassiker, som alle vil have gavn af i deres jakkesamling – så hvis du endnu ikke har investeret i en, er det nu, du skal slå til. Den lange overgangsjakke er et tidløst item, du kan bruge sæson efter sæson, og den fås i et væld af farver, pasforme og materialer – fra den oversized trenchcoat til den mere figursyede version. Style din trenchcoat som overgangsjakke til foråret med et par sandaler, et par fine sokker i eller med sneakers for et mere cool udtryk.

Blazer som overgangsjakke

Med en blazer som overgangsjakke kan du skabe et cool og klassisk look. En blazer, hvad enten den er oversized, figursyet eller i pangfarver, er en sikker vinder. Blazeren er desuden et godt basis-item at have i garderoben, som på et øjeblik kan løfte hele dit outfit.

Blazeren fås desuden i mange forskellige materialer, og du kan derfor sagtens finde en, der både holder dig varm på kølige forårsdage, og som ikke er alt for tung til mere solrige stunder. Gå eksempelvis efter en blazer i tykt bomuld eller uld, når du skal vælge din overgangsjakke til foråret.

Minimalistisk overgangsjakke

Tidløs, sofistikeret og ‘less is more’ er det, der kendetegner den minimalistiske stil. En stilren, minimalistisk overgangsjakke eller -frakke passer til de fleste outfits, og du kan derfor godt vinke farvel til alle kommende tøjkriser. En overgangsjakke med et minimalistisk look vil desuden være en god investering, da den oftest ikke følger vilde trends, og du vil derfor kunne bruge den sæson efter sæson.

Veste til foråret

Vesten er et godt alternativ til forårsjakken, når de varmere temperaturer melder sig, men det endnu er for koldt til helt at undvære et ekstra varme lag. Gennem de seneste par år har vesten for alvor markeret sig i modebilledet, og særligt de hjemmestrikkede af slagsen har været særdeles populære. På de koldere dage kan du gå efter en puffer-vest med dun- eller vatfyld, der giver lidt ekstra varme.

Denimjakker til foråret

Man går aldrig galt i byen med denim – heller ikke når det gælder overgangsjakker. Denim i alskens former har været en fast bestanddel af modebilledet siden 1970'erne, og også dette forår er denim en af sæsonens største tendenser. Brug gerne denimjakken som overgangsjakke over et fuldt denimoutfit. Du kan desuden få denim i stort set alle prisklasser og kvaliteter – eksempelvis det mere bæredygtige økologiske bomuld.

Bomberjakker til foråret

Bomberjakken har gennem de seneste mange år for alvor cementeret sin plads på modescenen – særligt grundet dens evne til at kunne give et look et mere sporty udtryk. I dag findes bomberjakker i mange forskellige farver og modeller, så du kan helt sikkert finde en efter din smag.