Video: Sådan får du et gennemført look med wide leg-bukser

De er ikke til at komme uden om lige nu: habitbukser med vidde i benene. Vores assisterende moderedaktør hjælper dig med at sammensætte dem i et klassisk, cool look

At have styr på tingene – heriblandt et knivskarpt look – går heldigvis aldrig af mode. Denne sæson får det klassiske look et dramatisk twist med masser af vidde i benene på bukserne, og vi er vilde med det. Se, hvordan du styler dem herunder i videoen.

Et godt råd til dig, der elsker det skarpe, klassiske look er at lysne dit hår en lille smule her til sommer med lækre, diskrete highlights – det skaber den perfekte feminine og rolige kontrast til et tjekket look. I samarbejde med Garnier Nutrisse Truly Blond præsenterer Costume derfor de bedste tips til at få et look, der udstråler et klassisk, men moderne look til dig, der er selvbevidst og stilfuld.

Tie-waist og røde kontraster

Costumes assisterende moderedaktør, Jeannette Madsen, guider dig her til det klassiske look anno 2016: Wide leg-bukser, en stram silhuet foroven og skarpe kontraster som glat hår, røde læber og bælte i taljen.

Sådan bliver du klassisk lækker

For at du selv kan kopiere stilen, har vi fundet lækre items, der ligner dem fra Jeanette Madsens styling.

Clutch, Fiorelli hos Asos ca. 420 kr. // Sko, Adax 999 kr. // Skjorte, H&M 179 kr. // Læbestift, L’Oréal Paris hos Matas 100 kr. // Bukser, Mango 299 kr. // Garnier Nutrisse Truly Blond M1 Blond hos Matas 115 kr.

Diskrete striber skaber et klassisk look

Hvis du som blondine er til et klassisk look, er du sikkert allerede tilhænger af at have diskrete, naturlige striber i dit hår. Det ser tjekket ud og oser af overskud. Du er kvalitetsbevidst og ikke typen, der går på kompromis, hvorfor du stiler efter et look, der viser, at du har styr på tingene.

Det behøver heldigvis ikke at stå i kontrast til at farve dit hår selv. Metoderne og kvaliteten af produkterne til hjemmeblondering er i så høj kvalitet, at du sagtens selv kan lægge fine, tynde striber. Du behøver heller ikke længere at bekymre dig om gule toner i de blonde striber. Den frygt hørte 90'erne til. Hvis du bare er grundig, kan du selv lave de fine highlights – ellers kan du få en veninde til at hjælpe dig, det er kun hyggeligt.

Sådan highlighter du selv dit hår

Et perfekt produkt til selv at farve fine lyse striber i dit hår er Garnier Nutrisse Truly Blond M1 Blond til 70 kroner. Men før du kaster dig hovedkulds ud i at highlighte dit hår, skal du lave en advarselstest for allergi 48 timer inden, du går i gang med blonderingen.

For at lave de lækre lyse striber i dit hår skal du kun sætte dig ind i seks trin og sætte en time af. Bagefter står du med de fineste lyse striber som et perfekt touch til dit cool, klassiske look.

  1. Tag hætten på, og brug hæklenålen til at trække små hårtotter ud af hætten.

  2. Mix blonderingspulver og fremkaldercreme i en skål, og påfør blandingen grundigt i håret uden på hætten.

  1. Lad blonderingen sidde i håret i ca. 20 minutter.

  2. Skyl, indtil vandet ser klart ud.

  1. Påfør efterbehandlingen for at give håret glans og blødhed – og vask det igen.
  1. Føntør dit hår, og vent på resultatet.

Nu har du et glansfuldt hår med smukke highlights. Hvis du kunne tænke dig, at dit hår var endnu lysere,skal du blot tilføje endnu flere lyse striber. På den måde kan du nemt selv regulere, hvor lyshåret du skal være. Vil du være mere konservativ klassisk eller edgy klassisk, som modellen i videoen?

Team dine nye highlights op med et cool outfit – så er du klar til et lægge verden ned.