Vores festlook
Se hvad Costumes redaktion gerne vil have på, når der står 'fest' i kalenderen
AfModeredaktør, Maiken Winther
“Et par sneaks, der gør dans natten lang muligt, en behagelig uldkjole, helt røde læber og den smukkeste clutch med glimmer jeg har set hele mit liv. Byredo har lavet pocket size parfumer af min favorit Pulp - den kan lige være i den lille box clutch.”

Assisterende moderedaktør, Thora Valdimarsdottir
“Det er meget vigtig for mig, at jeg kan danse hele aftenen, når jeg skal til fest. Så en kjole som jeg kan bevæge mig i, og sko jeg kan holde balancen i, selv om jeg har fået to glas vin, er et must. Elsker når mine negle er pæne, så de skal have en tur hos en prof.”

Skønhedsredaktør og assisterende moderedaktør, Anne Mønsted
“Jeg bliver lidt praktisk, når det kommer til julens fester, for det er umuligt at få fat i en taxa, og jeg skal altid gå hjem fra byen. Dette år vil jeg derfor holde varmen i en pyntet jakke, skinny jeans og flade støvler. Håret skal have masser af fylde med min yndlings hårpudder fra Toni & Guy.”

Webredaktør, Trine Oehlenschlæger
“Det vigtigste er nu engang at føle sig godt tilpas, når man går ud. Derfor vil jeg gå til fest i et par seje læderbukser og en skulpturel bluse tilsat et par høje hæle, der råber på opmærksomhed, og smokey eyes med lidt shine. Det skaber en fin kontrast til det rolige look.”

Webpraktikant, Selma Algot
“Når jeg går til fest, består mit look oftest af elegante blonder eller glitrende applikationer. Ganni støvlerne har den smukkeste form, der er bedækket af noget, der allermest ligner glimmerstøv. Denim nederdelen nedtoner looket, og giver en god balance, så festlooket ikke bliver for fint.”
