7 øjenbrynsfejl, du skal stoppe med
Har du styr på brynene? Hvis ikke, så se de 7 fejl, du skal stoppe med og 7 gode råd til de perfekte bryn
AfSmukke bryn
Længe har der været et stort fokus på øjenbryn, og vi er mange, der sukker efter Cara Delevingnes ikoniske øjenbryn – som heldigvis kan kopieres.
Men uanset, om du er til markerede eller naturlige bryn, er det aldrig pænt med overplukkede og ujævne bryn med små mørke skove i midten af panden.
Derfor giver vi dig her syv øjenbrynsfejl, du skal stoppe med og syv gode råd til, hvad du skal gøre for at få de perfekte øjenbryn.

1. Undgå produkter
Undgå at smøre lotions, cremer eller foundations i dine bryn eller ved området omkring dem, da det kan resultere i, at hårene falder af.

2. Brug det rigtige spejl
Undgå forstørrelsesglas, og pluk dine bryn i et almindeligt spejl med normal belysning, så du undgår at miste overblikket og komme til at overplukke.

3. Undgå at bruge saksen
En urolig og ujævn bue er ikke pæn, og derfor må du ikke overtrimme dine bryn.
Det er de færreste kvinder, der har behov for at trimme deres bryn, men hvis du alligevel gør det, så husk først at børste brynet op ad, og klip kun de få hår, der stikker ud.

4. Vær sikker på, at dine bryn starter det rigtige sted
Det er en udbredt misforståelse, at brynet skal tilpasses næsebordet, da de faktisk skal flugte med den øverste del af næseryggen.
For stor afstand mellem brynene resulterer i et ansigt, der synes meget bredt.
Brug derfor guiden her for at gøre det rigtigt hver gang.

5. Don't overdo it
Alle ønsker fyldigere bryn, men du kan faktisk godt få for meget bryn.
Det er meningen, at bryn skal forbedre ansigtsformen – ikke stjæle alt opmærksomheden, så undgå at overdrive det.
Psst ... Bliv guidet til at skabe den perfekte form på dine bryn

6. Pluk dine bryn
Undgå at vokse eller klippe dine bryn. At plukke med en pincet er den mest præcise måde at ordne bryn på, da du kun trækker et enkelt hår ud ad gangen.

7. Investér i en god blyant
En god øjenbrynsblyant giver illusionen af naturlige hår, så investér i en god blyant, der passer til din brynfarve og fremhæver øjnene.
Brow pencil i no. 2, Tromborg 140 kr. // Dessin des sourcils i Ébène, Ysl hos Magasin. dk 185 kr.
