90'ernes læbestift er tilbage dette efterår
Denne sæson bliver en af dine nye hverdagsfavoritter en klædelig læbefarve, der giver glød til dit ansigt
Af — 11. oktober 2019Tag hul på efteråret med en af sæsonens nye hverdagsfavoritter: den brune læbestift.
Den havde sin storhedstid i 90’erne, men er nu tilbage – og gerne som del af et flatterende tone-i-tone-look, hvor også kinder og øjne holdes i samme varme farve.
Det sås blandt andet på modellerne ved Max Maras show, som alle havde smukke brune læber og brændte nuancer på øjne og kinder.

Foundation
En let dækkende foundation med satinmat finish er den perfekte base.
Total control drop foundation i buff, Nyx Professional Makeup hos Matas.dk 140 kr.

Brændte toner
Læg en øjenskygge i en varm brun farve over hele låget, og start eventuelt med at lægge palettens primer på øjenlåget. Det giver et mere holdbart resultat.
Dior backstage eye palette i 003 amber neutrals, Dior ca. 330 kr.

Penselstrøg
Læg øjenskyggen på med en blød pensel, som du gentagne gange fejer over øjenlåget, så alle hårde kanter viskes væk. Afslut med at føre penslen langs den nedre øjenkant, så hele øjet indrammes.

Blikfang
Åbn øjnene med mørk mascara på de øverste vipper, og læg gerne flere lag, hvis du ønsker ekstrafængende vipper.

Peachy
Giv kinderne glød og varme med en ferskenfarvet blush, der matcher din øjenskygge og læbestift.

Varme læber
Afslut med en læbestift i en varm rødbrun nuance. Vælger du en med en mat tekstur, får du længere holdbarhed.
