Dette læbeprodukt bør du undgå

Døjer du også med tørre, sprukne læber, selvom du plejer dem jævnligt?

tørre læber og bløde læber med læbepomade
© Anna Stokland / Balmain AW18

Gribes du af panik, når du ikke har en læbepomade på dig? Velfugtede læber ser både pænere ud og føles langt bedre end tørre, sprukne læber.

De seneste år er det i stigende grad blevet populært at bruge en såkaldt læbescrub i jagten på bløde læber, men produktet kan vise sig at have den modsatte effekt. Det fastslår den amerikanske dermatolog Dr. Dennis Gross.

Pas på den sarte læbehud

Årsagen skal findes i, at huden på læberne er ekstremt tynd og sart – faktisk er læbehudens tykkelse kun en tredjedel af resten af ansigtshuden. Desuden er der ikke talgkirtler i læberne, hvorfor du ikke får urenheder her, men til gengæld snydes læberne også for den naturlige smørrelse, som resten af ansigtshuden får fra talgkirtlerne.

Det betyder, at læbehudens ydre barriere er det eneste, som kan holde på fugten, og når du skrubber læberne, risikerer du at ødelægge den. Når først barrieren bliver utæt, kan du smøre nok så meget pleje på, uden at læberne vil føles velfugtede.

Derfor råder Dennis Gross til at lægge din lip scrub langt væk, og i stedet fokusere på at bevare barrieren med plejende fugt, eksempelvis fra læbepomade i løbet af dagen og en plejende læbekur om natten.

læbepomade, lipbalm og lip cure fra tromborg til tørre læber

[Butterstick, Kiehl’s hos Magasin.dk 160 kr.](https://www.magasin.dk/s/mdn/butterstick-4-g/VA04379706-00000001\_061.html {"target":"_blank","rel":"nofollow"}) // [Lip cure, Tromborg 150 kr.](https://tromborg.com/shop/lip-cure/ {"target":"_blank","rel":"nofollow"})