
Er denne svamp skønhedsbranchens fremtid?
Fremover vil vi formentligt komme til at se meget mere til en helt særlig svamp, som kan være svaret på skønhedsbranchens største udfordring.
Af — 02. september 2020Ligesom i mange andre brancher fylder hensyn til miljøet også i skønhedsbranchen. Og heldigvis for det, for skønhedsbranchen står også overfor udfordringer i forhold til at passe på vores alle sammens planet.
Udfordringerne kommer især i form af det ressourcespild, der ses i forhold til emballage – både i form af den tube eller krukke, dit produkt er i, men også den emballage, som bruges rundt om produktet. Sidstnævnte har mange mærker efterhånden skåret markant ned på ved for eksempel at skære indlægsseddel eller papæske med plastfolie omkring produktet fra, og nu vil en ny opfindelse måske gøre fremtidens skønhedsemballage endnu smartere takket være denne svamp.