Budgetkøb: De bedste shampooer uden skadelige sulfater

Det behøver ikke være dyrt at gå uden om de skadelige sulfater i din shampoo.

Zimmermann PAP SS 2023Paris Fashion Week September 2022

Zimmermann PAP SS 2023Paris Fashion Week September 2022

© anna stokland

Et sundt hår starter i hovedbunden, og det er derfor vigtigt, at du sørger for at skabe de bedste betingelser for både din hovedbund og de nye hår, der vokser frem. En af de helt store syndere i shampoo er sulfat, som ganske vist renser både hår og hovedbund, men som også kan skabe irritation, der kan føre til en overproduktion af fedtstoffer, tørhed eller skæl. Ganske enkelt fordi sulfater kan "strippe" hovedbunden for de naturlige fedtstoffer.

Nogle af de mest almindelige sulfater – og som du skal være mest opmærksom på at undgå – er Sodium Lauryl Sulfate (SLS), Sodium Olefin Sulfonate, og Sodium Laureth Sulfate (SLES). Den sidstnævnte er ganske vist mildere end de to andre, men den er stadig problematisk og årsag til hovedbundsproblemer.

Der findes dog flere former for sulfater, og en af dem du trygt kan bruge, det er den meget milde Sodium coco sulfate. Den er naturligt udvundet fra kokosolie og har ikke en udtørrende effekt som SL-sulfater. Hvis du gerne bruger flere hundrede kroner på din shampoo, så er det forholdsvis nemt at styre uden om de skadelige sulfater, mens det kan være en lidt større udfordring på budget.

Nedenfor har vi samlet 4 shampooer – den dyreste koster 109 kr. – og ingen af dem giver dig grund til at frygte for en irriteret hovedbund.