
Chanels it-frisure er overraskende let at kopiere
Det traditionsrige modehus står bag en forfriskende frisure, som du sagtens selv kan sætte
Af — 24. oktober 2018Hvis du er træt af, at din hårstyling begrænser sig til enten løst hår eller en rodet knold, er der ny hår-inspiration i sigte.
Inspirationen kommer fra Chanels catwalk, for da modehuset præsenterede deres bud på næste forårs og sommers mode, havde alle modellerne den fineste frisure, som er nem at sætte selv.
Hårstylisten Sam McKnight stod bag modehusets opsætning, hvor det forreste hår blev samlet i en lille hestehale bagpå og fæstnet med et smalt, sort bånd; En frisure, der vækker minder om 00'erne, men alligevel føles forfriskende ved gensyn.