Denne usædvanlige frisure hitter i Hollywood
Emma Watson er en af de stjerner, som er tilhænger af frisuren, som klæder de færreste. Tør du gøre dem stilen efter?
AfNår Hollywoods kendte ansigter spadserer ned ad den røde løber, er det oftest med glamourøse lokker, der matcher stemningen i stjerneland. Dog er en ny hårtendens ved at vinde frem, og denne frisure klæder et fåtal.
Her er tale om det ultrakorte pandehår, der går under navnet baby bangs. Frisuren leder tankerne hen på pin up-modeller, der typisk bar det korte pandehår i en stor krølle.
Baby bangs er kendetegnet ved at stoppe flere centimeter over øjenbrynene, hvilket giver ansigtet karakter og gør det til en frisure, som man enten elsker eller hader.
Emma Watson er en af de kendte, som har kastet sig ud i det ultrakorte pandehår, og herunder kan du se en stribe andre eksempler.

Den amerikanske skuespiller og sanger Alison Sudol har valgt at lade sit pandehår være i en pjusket og naturlig tekstur, der falder blødt i panden, uden at det indrammer ansigtet uheldigt.

Skuespilleren Emma Roberts var ikke bange for at lege med sit look ved årets Sag Awards. Stjernen havde dog ikke ladet sine egne lokker klippe, men bar derimod falsk pandehår for at opnå tidens baby bangs.

Skuespillerinde Carey Mulligan er blandt andet kendt fra filmene Drive og The Great Gatsby. Mulligans korte hår komplimenterer de korte baby bangs, og udtrykket er tidløst og elegant.

Danske Oh Land har længe haft frisuren, som hun gennem tiden har båret i alverdens sjove farver – fra blå til lyserød.
