
Din grønne yndlingsspise kan forebygge knækket hår
Den grønne frugt smager ikke alene godt, men giver også sundere og mere blankt hår.
Af — 11. november 2020Står sundt og blankt hår på ønskelisten, kan løsningen faktisk findes i køkkenet. Her findes nemlig flere fuldfede olier, som er mindst lige så gode i håret som på tallerkenen – og særligt en type olie fra vores allesammens yndlingsspise gør underværker for håret.
Avocado
Den grønne frugt smager ikke bare godt, men indeholder også vitaminer, fedtsyrer og mineraler, som har fordele for vores hud og hår. Spiser du ofte avocado, tilfører du kroppen de gode fedtsyrer indefra, men du kan også få nytte af dem ved at smøre dem direkte i håret i form af avocadoolie.
I avocadoolie finder du blandt andet essentielle fedtsyrer, vitaminer og antioxidanter, som, når du smører olien i håret, trænger ind i hårstråene og fylder dem ud med fugt, ligesom at det også tilfører fugt til en tør hovedbund.
Avocadoolie forbygger knækket hår og beskytter mod UV-stråler
En undersøgelse fra 2015 viser også, at avocadoolies indhold af mineraler hjælper til at forsegle og dermed beskytte hvert enkelt hårstrå, sådan at håret knækker mindre efter regelmæssig brug.
Avocadoolie er desuden rig på biotin, som også er en af de dominerende ingredienser i midler til hårvækst – og så skulle avocadoolie også beskytte håret mod solens UV-stråler, som ikke kun påvirker vores hud, men også ælder håret før tid.
Der er med andre ord mange grunde til at lade avocadoolien blive en fast del af din hårrutine.