Én hårfarve overtager internettet lige nu
Farven er blevet set på samtlige amerikanske stjerner, og der går nok ikke lang tid, før den også når vores breddegrader.
En ny hårfarve er blevet populær blandt Hollywoods unge stjerner, og selvom der er langt fra stjernespækkede L.A. til lille Danmark, plejer store amerikanske trends også at påvirke vores hår herhjemme. Faktisk sker påvirkningen hurtigere end nogensinde takket være internettet og diverse sociale medier, som gør det muligt at få nys om nye trends, i det sekund de bliver delt af stjernerne selv på hver deres respektive platforme.
Og lige nu er er der en hårfarve, som ses på alle fra Hailey Bieber til Gigi Hadid og Billie Eilish.