
Er denne naturlige ingrediens svaret på dine urenheder?
En gammel kending er igen blevet populær at bruge på uren hud, men du bør nok læse med her, før du hopper med på bølgen.
Af — 15. september 2020En uønsket gæst i form af en eller flere urenheder i ansigtet er en irriterende men meget normal gene, som de fleste formentligt har prøvet på egen hud. Og når urenhederne kommer, har vi alle vores foretrukne kneb til at gøre deres besøgstid så kort som muligt.
En af de mest udbredte tricks er at putte tandpasta på natten over, du kan også duppe med salicylsyre, og senest er folk begyndt at smøre med citronsaft. Men selvom sidstnævnte er fuldstændig naturlig og også økologisk, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Citronsaft på urenhederne
Et gammel husmandråd går på at smøre citronsaft på urenhederne, og dette tip er i kraft af internettet igen begyndt at florere som en mulig SOS-løsning på de genstridige urenheder.
Grunden til, at den syrlige saft skulle virke, er dens indhold af citronsyre. Det er en ingrediens, som går igen i flere hudplejeprodukter, men at bruge hudpleje med citronsyre i er noget helt andet end at duppe saften direkte på huden. Det er ikke desto mindre, hvad mange er begyndt at gøre, fordi citronsyren, ligesom andre typer af syre i konventionel hudpleje, er med til at rense porerne fri af ophobet skidt og døde hudceller, og skulle, når det påføres på urenheden en gang om dagen, dæmpe den. Udover at citronsaften i kraft af citronsyren skulle rense urenheden, skulle den også have antibakterielle egenskaber blandt andet i form af dens høje indhold af C-vitamin.