Håridealet gennem tiden
Fra bløde Hollywood-krøller til The Rachel Cut. Se håridealet gennem 100 år
Af
1900'erne
I begyndelsen af 1900-tallet var håridealet stadig præget af den engelske Dronning Victoria, der regerede England i slutningen af 1800-tallet. Håret skulle været sundt og velplejet, men altid opsat. Det var kun unge, ugifte kvinder eller prostiterede, der havde fletninger eller løst hår.
1910'erne
Der blev løsnet lidt op for det stramme, damede look i 1910'erne, og kvinder ekspermenterede for første gang med permanente krøller. Her er det den franske forfatterinde Colette, der viser årtiets hårideal.
1920'erne
1920'ernes flapper girls klippede håret lige så kort som kjolerne, mens de dansede på bordene, røg cigaretter og brød med konventionerne for pæne pigers opførsel.
1930'erne
Marlene Dietrich og Greta Garbo (billedet) var to af 1930'ernes største ikoner. Alle ville have hår som Hollywood-stjernerne, og det første støbejernskrøllejern gjorde denne frisure lidt lettere - i hvert fald for dem, der havde råd. Flere begyndte også at affarve håret.
1940'erne
Der var ikke meget tid til at pleje lokkerne under Anden Verdenskrig, hvor mange kvinder måtte overtage mændenes krævende fabriksjob, mens de drog i krig. Men det forhindrede ikke den almindelige husmoder i at drømme om fingerkrøller som skuespillerinden Rita Hayworth (billedet) og den mere sexede Veronica Lake.
1950'erne
Der var mere end nogensinde fokus på at være den perfekte kvinde i 1950'erne. Både når det handlede om rollen som husmoder og rollen som smuk hustru. Håret blev stylet, bobbet og krøllet, og det var ikke unormalt at gå til frisør en gang om ugen for at få sat hår. Håret skulle enten være blødt og feminint som skuepillerinden Doris Day eller chikt som Audrey Hepburn.
1960'erne
I 1960'erne var der to dominerende håridealer, som adskildte sig en del fra hinanden. De unge piger klippede håret kort som årtiets største model, Twiggy, og lidt ældre kvinder touperede håret som Brigitte Bardot og Jackie Kennedy, hvor håret tilsyneladende aldrig kunne blive højt nok.
1970'erne
Der blev løsnet op på 1960'ernes meget stylede frisurer i 1970'erne. Nu skulle håret være så naturligt som muligt, og den var Jane Birkin en af de bedste eksponenter for. Der var dog også kvinder, der stylede håret i timevis for at komme til at ligne skuespillerinder som Farrah Fawcett, men det skulle stadig se ud som om, man havde det voluminøse hår helt fra naturen hånd.
1980'erne
Debbie Harry fra bandet Blondie (billedet) med ægte 1980'er-hår: Afbleget og kraftigt touperet. Et andet stort ikon på hårfronten var Madonna. Der blev eksperimenteret med hårfarver i alle regnbuens farver blandt punkerne, mens de succesrige yuppier valgte en skarp, skulderlang page, som passede til tiden powerlook.
1990'erne
Etageklip med honningblonde reflekser. Sådan så Jennifer Aniston ud i 1990'ernes successerie Venner, og sådan ville omtrendt halvdelen af årtiets fashionistaer også helst se ud. Den anden halvdel valgte en kortere, pjusket page som Kelly fra Beverly Hills 90210 eller skuepillerinden Meg Ryan.
2000'erne
Håret skulle være skødesløst og med let, naturligt fald i begyndelsen af 00'erne. Sarah Jessica Parker, Mary-Kate Olsen og ikke mindst Sienna Miller dyrkede boheme-hårlooket til perfektion. Senere tog glattejernet over, og her var især Gwyneth Paltrow den, man ville ligne.
I dag
2010'erne har i høj grad været præget af det personlige hårlook. Alexa Chungs skulderlange, brune hår med pandehår er helt sikkert en af de mere efterspurgte frisurer i frisørstolen, men der er også plads til den skarpe Noora-page eller det lange, velplejede Blake Lively-hår. Kort sagt: Ingen regler.
