
Overraskende hårfarve er 2020's sommerhit
Overvejer du en ny frisure, kan du selv farve dig til det populære look, der allerede er set på kvinder som Kim Kardashian og den danske model Nina Marker.
Af — 05. august 2020Da alt blev lukket ned i foråret, kunne man i Danmark – og i resten af verden – pludselig mærke, hvordan COVID-19 ændrede vores vaner og ikke mindst vores skønhedsrutiner. Nu skulle vi klare alting selv. Derfor tog mange bogstaveligt talt sagen og saksen i egen hånd og klippede det lange pandehår, ligesom at flere, også de kendte, begyndte at farve håret selv. Det har givet mange hjemmefarvede look på Instagram, hvor særligt én opsigtsvækkende farve fra 90'erne er begyndt at vinde frem igen.