Pynt dit hår med accessories
Pep dit festlook op med store hårsløjfer, stilrene hårbånd og hårelastikker med pailletter
Af Vi forstår godt, at skuespiller og model Milla Jovovich har fundet det store smil frem. Hendes outfit bliver nemlig endnu festligere af hårbåndet med lilla fjer. Gør hende kunsten efter, og tag et hårbånd på, næste gang du skal til fest.
På de næste sider kan du se 12 festlige håraccessories.

Hårbøjle fra Topshop til ca. 100 kr. hos Topshop.com.
Pep den lille sorte op med denne fine hårbøjle.

Hårbånd fra Eugenia Kim til ca. 855 kr. hos Net-a-porter.com.
Sæt dette cool hårbånd til en ensfarvet kjole for et enkelt udtryk.

Hårelastik fra Pico til 50 kr.
Pailletter er for en fest, hvad sko er for en fashionista: Uundværlige.

Hat fra H&M til 80 kr. hos Shop.hm.com.
Den lille hat med slør og fjer giver dig et kækt og festligt look.

Hårbøjle fra Topshop til ca. 85 kr. hos Topshop.com.
Hele tre sløjfer på én gang i fine monokrome farver.

Hårbøjle fra Pieces til 80 kr. hos Shop.only.com.
Lad dit hår hænge løst, så velourbåndet titter frem og giver dig masser af sødme.

Hårbøjle fra Signe Muusmann til 499 kr. hos Signemuusmann.dk.
Fine fjer pryder hårbøjlen, som du kan pifte ethvert outfit op med. Blandt Signe Muusmanns mange fans er hotelarvingen Paris Hilton.

Hårbånd fra Fat Cat Stuff til 130 kr. hos Fatcatstuff.dk.
Tilfør lidt rockabilly-vibe til dit outfit med denne stribede sag.

Hårbøjle fra 3.1 Phillip Lim til 750 kr. hos Youheshe.com.
De multifarvede similisten og kæden giver hårbøjlen karakter.

Hårspænde fra Loopielove til 300 kr.
Den store karikerede sløjfe giver dit look et humoristisk twist.

Hårbøjle fra Marc by Marc Jacobs til ca. 1.100 kr. hos Net-a-porter.com.
Sød, funky og ikke til at stå for er denne lilla sag.

2 spænder fra Pieces til 80 kr. hos Shop.only.com.
Lys op i den mørke vinter med disse læderspænder.

Skuespillerinden Zooey Deschanel bruger ofte hårbånd til at understrege sin girly og quirky stil.
