Tippet, der giver tykkere hår på 20 sekunder

Ønsker du resultater med det samme? Dette smarte trick er hårstylisternes go-to, og får dine lokker til at se mere voluminøse ud med det same.

Milan Fashion Week SS 2022Milan, September 2021

Milan Fashion Week SS 2022Milan, September 2021

© anna stokland

Drømmer du om et mere voluminøst hår, kræver det ofte flere måneders pleje med særlig shampoo og kur, eller et forløb med hårvitaminer. Men har du ikke den tålmodighed, der skal til, og ønsker du resultater her og nu, kan du også snyde dig til lokker, der ser tykkere ud, end de egentligt er.

Det sker ved hjælp af et meget simpelt trick, som ofte benyttes af stjernernes hårstylister – og alt, du skal bruge, er en smule øjenskygge.

Psst ... Her er Danmarks bedste frisører i København, Århus, Odense og Aalborg.

Sådan får du dit hår til at se tykkere ud

  • Find en mat øjenskygge i samme farve som dine hårrødder. Kan du ikke finde det perfekte match, må øjenskyggen også gerne være en eller to toner lysere end dit hår.
  • Dyp en bred øjenskygge-pensel eller lille blush-børste i øjenskyggen, og læg farven ved hårgrænsen lige dér, hvor håret ser tyndere ud.
  • Sørg for, at farven følger resten af din hårgrænse, så der ikke kommer makeup ud på ansigtshuden. Vær desuden opmærksom på at lægge så lidt farve som muligt for et naturligt resultat.
  • Start med lette strøg, og byg forsigtigt mere farve på, hvis det er nødvendigt.

Du kan se hele metoden demonstreret i videoen nedenfor, og hvis du ser videoen helt til ende, kan du se, hvor stor forskel en lille smule makeup kan gøre for din frisure.