solcreme og solbriller
© Anna Stokland

6 fejl, du begår med din solcreme

Vil du sikre dig den bedste beskyttelse imod solens skadelige stråler, bør du kende – og undgå – disse faldgruber

31. maj 2018 af Marie Alkestrup

Du har en solcreme stående hjemme i skabet, men bruger du din beskyttelse optimalt? Påfører du kun et tyndt lag solcreme om morgenen, er svaret formentligt nej – og det kan betyde, at du ikke er beskyttet ordentligt, selvom du faktisk har brugt solfaktor. 

Herunder guider vi til de mest almindelige fejl, du bør undgå, næste gang du rækker ud efter solcremen. 

Psst ... Her er sandheden om balsam

Du glemmer at påføre flere gange

Et lag solcreme om morgenen er ikke nok på en solrig dag, og slet ikke hvis du er på stranden, hvor vand og sved vil slide beskyttelsen af. Selv med en vandfast solcreme, bør du altid smøre dig efter en tur i vandet, eller hvis du har gnedet dig med håndklædet.

Du bruger ikke nok

Er du ikke generøs nok med mængden af solcremen, risikerer du, at huden ikke bliver optimalt beskyttet. Kraftens Bekæmpelse anbefaler, at du bruger en hel håndfuld til kroppen. Bruger du mindre, kan du ikke regne med at være beskyttet, da eksempelvis faktor 15 pludseligt svarer til faktor to, hvis ikke du har smurt nok på huden.

Du bruger kun makeup med spf

Ansigtshuden er udsat for vind og vejr hele året rundt, og derfor skal du være ekstra opmærksom på den vigtige solbeskyttelse her. Desværre tror mange fejlagtigt, at makeup med solfaktor i giver nok beskyttelse i løbet af dagen. Det gør det ikke. Selvom din foundation indeholder faktor 50, er det de færreste, der smører den mængde foundation i hovedet, det kræver for at få optimal solbeskyttelse. Derfor bør du altid bruge en solcreme, og eventuelt supplere med spf-holdig makeup for ekstra beskyttelse.

Psst ... Prøv også en af disse smarte solcremer, som kan sprayes over makeuppen

Du glemmer læberne

Husk at smøre den tynde hud på læberne, da solbeskyttelsen oftere bliver slidt af her, når du drikker og spiser. Vælger du en balm med faktor eller en gennemsigtig stift, er det endnu nemmere at få smurt læberne.

Du glemmer, hvor let det kan være

Orker du ikke at bruge solcreme, fordi du stadig forbinder det med besværlig og fedtet, hvid creme? Efterhånden er der kommet mange smarte varianter, der gør det meget lettere at få brugt solbeskyttelse, uanset om du er til spray eller let væske

Du glemmer håret

Vær opmærksom på at beskytte både hovedbund og hår, da mange får alt for meget sol i skilningen, ligesom at håret bliver trist og porøst, når det steger i solen. Hvis du har fået farvet håret hos frisøren, kan bare 15 minutter i solen uden spf i håret ændre nuancerne i dit hår.

Måske er du interesseret i ...

Seneste